Det har længe vakt bekymring, at planter kan optage mikro- og nanoplastik fra naturen. Men hvorfor ikke betragte det som en fordel, spørger forskere nu og foreslår at dyrke planter, der kun har til formål at fjerne plastikpartikler fra miljøet.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra VIA ritzau.
Planter kan bruges som et miljøvenligt redskab
Planter er i stand til at optage mikro- og nanoplastik i f.eks. stængel og rødder, og det vækker bekymring. For hvordan skal naturens planter dog klare sig, når de bliver invaderet af plastikpartikler?
Den problematik er mange forskere optaget af, men nu foreslår et dansk/kinesisk forskerhold at lægge et nyt perspektiv: Hvad med at bruge planter som et miljøvenligt redskab til at opsamle nedbryde plastikpartikler?
Ideen bliver fremlagt i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Eco-Environment and Health. Hovedforfatterne er fra kinesiske Hubei Key Laboratory of Wetland Evolution & Ecological Restoration, og fra SDU har økotoksikologen, lektor Elvis Genbo Xu, Biologisk Institut, bidraget. Artiklens titel er "The power of green: Harnessing phytoremediation to combat micro/nanoplastics", er gratis at læse og findes her.
Verdens produktion af plastik er enorm. Indtil videre har vi produceret 9 milliarder tons, og vi har kun genbrugt 9 pct., skriver forskerne i deres artikel. Det store spørgsmål er, hvad der sker med al den plast, som vi ikke har genbrugt.
Meget af den er havnet i naturen, hvor den støt og roligt gennem årene er blevet nedbrudt til mindre og mindre partikler således, at vi i dag må betragte mikro- og nanoplastik i naturen som et udbredt og alvorligt problem, fordi den kan blive optaget af dyr, planter og mennesker.
- Vi mener, at planter kan være et effektivt supplement til alle de andre metoder, vi har til at fjerne plastik fra naturen. Mange planter optager eller binder mikro- og nanopartikler, men for at få det bedste resultat skal vi i gang med at finde de planter, der er allermest effektive, siger Elvis Genbo Xu.
Hestebønner, vandhyacinth og andemad
Forskerholdet har studeret forskellige planters evne til at optage mikro- og nanoplastik. De beskriver i deres artikel, at en plante som hestebønnen (Vicia faba) via sine rødder er i stand til at adsorbere 100 nanoplastik-partikler til sig i løbet af to dage – adsorption vil sige, at partiklerne sætter sig på rødderne og skal ikke forveksles med absorbere, som betyder ”at optage”.
Også planter som hvede og salat kan binde plastikpartikler til sine rødder eller optage dem i blade eller stængler, har forskernes forsøg vist.
Vandplanter er særligt interessante, fordi de kan fjerne plastikpartikler fra vandmiljøet, hvor der ofte findes større koncentrationer af plastikpartikler, skriver forskerne.
Den almindelige vandhyacinth (Eichhornia crassipes) har en evne til at adsorbere plastikpartikler, som sætter sig på planten, og derfor kunne den og andre lignende vandplanter – fx andemad (Lemna minor) være egnet til at fungere som et filter, der indfanger mikro- og nanoplastik i vådområder.
- Det vil være oplagt at anlægge bælter af plastik-optagende planter steder, hvor vi ved, at der akkumuleres nano- og mikroplastik. Det er f.eks. langs motorvejene, hvor der slides store mængder mikroplastik af bildæk. Bælterne kan fungere som et filter, der fanger plastikpartiklerne, inden de breder sig til det øvrige landskab eller bliver vasket ud i vandløb med regnen, siger Elvis Genbo Xu og fortsætter:
- På samme måde kan man placere strategiske bælter af vandplanter i vandløb eller rækker af træer, der opfanger plastikpartikler fra luften, siger Elvis Genbo Xu.
At få planter til at optage mikro- og nanoplastik er ikke nok til at løse verdens problemer med mikro- og nanoplastik, som findes overalt: I luften, i vandet og i jorden. Intet menneske kan undgå partiklerne, for de findes i den luft, vi indånder og det vand, vi drikker. Derfor er der brug for mange forskellige måder at fjerne dem på, inden de forurener miljøet. Bakterier, svampe og mikroalger kan også bringes i anvendelse. At lade planter gøre en del af arbejdet er kun en af mange løsninger, påpeger Elvis Genbo Xu.
Om planter i fremtiden bliver en udbredt løsning, vil vise sig, men Elvis Genbo Xu er optimist:
- Vi har foretaget forsøg i laboratoriet, og de har været en succes. Jeg ser optimistisk på, at man kan skalere det her op for at fjerne partikler fra miljøet – i hvert fald fra vandmiljøerne, hvor vandplanter har vist sig meget effektive.
Andre forskere vil bruge vandmænd
Også på Biologisk Institut har havbiolog og vandmandsforsker Jamileh Javidpour forsket i, om man kunne bruge vandmænd til at fjerne mikro- og nanoplastik fra vandmiljøet.
Vandmænd og gopler er slimede, og den slim har i laboratorieforsøg vist sig at kunne fjerne op til 90 pct. nanoplastik i vand fra rensningsanlæg. Metoden er altså effektiv, men det er ikke ensbetydende med, at den er lige til at implementere, siger hun – primært fordi der simpelthen ikke er nok vandmænd i verden til at levere slim, men også fordi man aldrig rigtigt kan vide, hvornår og i hvor store mængder, vandmænd vil indfinde sig i nærheden af det rensningsanlæg, som skal bruge dem.
- Men vi kan se, at vandmandsslim er super-effektivt til plastikpartikler i nanostørrelse, og der kunne jeg forestille mig, at man f.eks. kunne lave filtre af tørret vandmandsslim til brug i f.eks. vaskemaskiner, siger Jamileh Javidpour.
