Øjnene kan afsløre meget om hjernens sundhed, og synsproblemer kan faktisk være et af de tidligste tegn på kognitiv tilbagegang. En nylig undersøgelse har vist, at tab af synssensitivitet kan forudsige demens hele 12 år før en officiel diagnose stilles.
Undersøgelsen omfattede 8.623 raske personer fra Norfolk i England, som blev fulgt over en årrække. Ved undersøgelsens afslutning havde 537 deltagere udviklet demens, hvilket gjorde det muligt at analysere, hvilke faktorer der kunne have forudsagt denne diagnose.
I begyndelsen af undersøgelsen blev deltagerne bedt om at gennemføre en test af deres synssensitivitet. Under testen skulle de trykke på en knap, så snart de kunne se en trekant dannes i et felt med bevægelige prikker.
Resultaterne viste, at personer, der senere udviklede demens, var væsentligt langsommere til at opdage trekanten sammenlignet med dem, der ikke udviklede sygdommen. Det skriver ScienceAlert.
Men hvorfor kan synsproblemer hænge sammen med demens?
En mulig forklaring er, at de giftige amyloidplaques, som forbindes med Alzheimers sygdom, i de tidlige stadier kan påvirke de områder af hjernen, der styrer synet.
De dele af hjernen, der kontrollerer hukommelsen, bliver ofte først påvirket senere i sygdomsforløbet. Dette betyder, at synstests kan opdage tidlige tegn på sygdommen før traditionelle hukommelsestests.
Derudover kan andre aspekter af synet også påvirkes af Alzheimers sygdom. For eksempel kan evnen til at se konturer (kontrastsensitivitet) og skelne visse farver, herunder særligt blå og grøn, blive forringet tidligt i sygdomsforløbet. Disse ændringer kan påvirke dagligdagen, uden at personen nødvendigvis bemærker det.
Et andet tidligt tegn på Alzheimers kan være problemer med at kontrollere øjenbevægelser. Personer med sygdommen kan have sværere ved at ignorere distraherende stimuli, hvilket kan føre til øget risiko for ulykker - eksempelvis i trafikken. Dette aspekt bliver i øjeblikket undersøgt på Loughborough University.
Problemer med at genkende ansigter kan også være et tegn på demens. Personer med demens kan have svært ved at følge den normale øjenscanning, hvor man ser fra øjne til næse til mund for at 'gemme' ansigtets træk i hukommelsen. Dette kan resultere i, at de senere har svært ved at genkende personer, de har mødt for nylig.
Interessant nok tyder forskning på, at målrettede øjenbevægelser muligvis kan forbedre hukommelsen. Undersøgelser har vist, at øjenbevægelser fra venstre til højre og tilbage igen - to bevægelser i sekundet - kan styrke den autobiografiske hukommelse, og især hos højrehåndede personer. Årsagen til denne forskel kendes endnu ikke.
Der findes dog stadig begrænsninger ved brugen af øjenbevægelser som diagnostisk værktøj for Alzheimers sygdom. Adgangen til teknologi til øjensporing er en af de største udfordringer, da teknologien kan være dyr og kræver specialuddannelse at bruge.
Indtil mere økonomisk overkommelige og brugervenlige systemer til øjensporing bliver tilgængelige, vil brugen af øjenbevægelser som diagnostisk metode være begrænset til laboratoriemiljøer.
