Måske lyder det som dig - måske ikke. Men det bør det, for næsten enhver succesrig person, er dygtig til at overbevise andre: om at en idé giver mening, at de bør forfølge et mål, eller at de skal investere, og så videre.
Men hvad hvis du ikke er særlig karismatisk? Hvad hvis du har svært ved at opnå enighed - især i vanskelige situationer? Du kan ikke ændre din personlighed - eller dine kommunikationsevner - fra den ene dag til den anden.
Men du kan udnytte lidt videnskab. Og begynde at bruge 'vi' i stedet for 'du'. Ifølge en række undersøgelser offentliggjort i Journal of Experimental Social Psychology påvirker de pronominer, du bruger, opfattelsen af modtagelighed, når du og en anden person er uenige eller diskuterer.
"Vi finder, at i modstridende sammenhænge opfattes beskeder, der indeholder pronominet 'du', som mindre modtagelige end beskeder, der indeholder første persons flertal, 'vi'. Vi viser, at 'du'-pronominer signalerer aggressivitet, hvilket reducerer opfattet modtagelighed," skriver forskerne ifølge INC.
"Desuden dokumenterer vi, at opfattet modtagelighed påvirker vigtige konsekvenser såsom overtalelse, interesse i fremtidig interaktion, deling af intentioner og sandsynligheden for censur."
Det er dog vigtigt, at 'vi' ikke presses unaturligt ind. 'Vi' fungerer, når man prøver at vise, hvordan en procesændring vil øge produktiviteten, men det passer ikke, hvis man vil have en person til at skifte til en anden vagt. Hvis det kun påvirker dig selv, lyder 'vi' kunstigt og måske endda manipulerende.
Du kan også vælge at undgå at sige 'du'. I stedet for at sige: "Du forstår det tydeligvis ikke," kan du sige: "Jeg forklarer det ikke særlig godt."
I stedet for at sige: "Du skal slappe af," kan du sige: "Jeg tror, jeg har grebet det forkert an. Lad mig prøve at forklare det anderledes." Det at tage ansvar for situationen viser, at du er åben og modtagelig.
Det er også vigtigt at huske, at brugen af 'vi' kan opfattes som en måde at undgå ansvar. Hvis du lavede en fejl, var det ikke 'vi', der fejlede. Det var 'mig'. Hvis du glemte noget, var det ikke 'vi', der glemte det. Det var 'mig'.
Hvornår er 'du' så passende? Når den anden person har gjort noget godt. Når den anden person har en god idé, et godt perspektiv eller en god pointe. Forskningen viser, at når samtalens kontekst er støttende, modtages 'du' positivt. (Hvis du hjalp med at reparere et skadet kundeforhold, fortjener 'du' al kreditten.)
At gøre disse ting kan sikre, at brugen af 'vi' ikke føles nedladende eller manipulerende. Dette hjælper med at sikre, at din brug af 'vi' er effektiv, når du har mest brug for det. Hvis en medarbejder er utilfreds med en beslutning, kan 'vi' hjælpe med at holde fokus på situationen - ikke personen.
Selvom din fejlrate er høj, skal 'vi' som virksomhed forbedre kvaliteten. Selvom din produktivitet er lav, skal 'vi' være så effektive som muligt. Selvom du er uenig med en plan, skal 'vi' finde den bedste vej fremad. For selvom en virksomhed består af enkeltpersoner, er vi alle i det sammen.