Mange danskere har taget en populær køkkenmaskine til sig som en uundværlig del af dagligdagen.
Den sparer tid, giver sprøde resultater, og kræver tilsyneladende ikke det store arbejde at holde ren.
Men nu afslører eksperter og brugere, at der kan gemme sig en skjult overraskelse, som du bør tjekke med det samme.
En video fra TikTok-brugeren @sarahlifestyleandfood har vakt opsigt blandt brugerne af denne maskine.
Videoen, som har fået tusindvis af visninger, viser et område, de fleste aldrig overvejer at kigge på, men som kan være et sandt samlingspunkt for fedt og brændte madrester. Det oplyser The Mirror.
“Skal jeg lade som om, jeg ikke lagde mærke til det?” spørger brugeren i videoen, mens hun viser, hvad hun har fundet.
Reaktionerne væltede ind:
”Jeg opdagede det samme i dag og følte mig dårlig,” skriver en bruger, mens en anden indrømmer, at hun helt opgav at bruge maskinen, fordi den begyndte at lugte ubehageligt.
Hvis du ejer en airfryer, er det varmeelementet – placeret i toppen af maskinen – du skal have fokus på.
Mange glemmer at rengøre dette område, men det kan hurtigt blive fyldt med fastbrændt fedt og madrester.
Sådan gør du
For at holde maskinen ren og i topform anbefaler producenter som Phillips, at du vender maskinen på hovedet og forsigtigt rengør varmeelementet med en blød svamp og varmt vand.
Genstridige rester kan løsnes med en børste, men vær forsigtig, så du ikke beskadiger belægningen.
En lille indsats kan forlænge maskinens levetid og sikre, at din mad smager lige så godt, som den ser ud.
Du kan se hele videoen herunder: