Far troede, hans datter hed Caroline - men grundet fejl fra myndighederne har hun nu absurd navn

Viral
Foto: Privat
Foto: Privat
"Navnet er computergenereret," fortæller faren.

Lige nu læser andre også

En mand ved navn Jason Kilburn troede, han havde styr på sin datters papirer, men da han skulle hente hendes fødselsattest, fik han et chok.

I stedet for at hedde Caroline Elizabeth Kilburn, stod hun registreret som Unakite Thirteen Hotel.

"Navnet er computergenereret," udtaler Jason opgivende ifølge Dagbladet.

Hvordan kunne det ske?

Da Jason for nylig fik forældremyndigheden over sin datter, opdagede han, at hun slet ikke havde en officiel fødselsattest.

Det eneste dokument, der fandtes, var det første papir, hospitalet sender ind for at registrere barnet – og dér stod det mystiske navn.

Jason henvendte sig straks til hospitalet, CHI Health Mercy Council Bluffs i Iowa, for at få en forklaring på det absurde navn, men de havde ingen god forklaring.

Kun at der var tale om en fejl i systemet.

Et barn uden identitet

Problemet er ikke bare irriterende – det har også givet store praktiske problemer.

Uden en gyldig fødselsattest kunne Jason hverken få sygesikring eller en børnehaveplads til sin datter.

"Det føles som om, hun er et spøgelse. Det har været utroligt frustrerende," siger han.

Efter at sagen er gået verden rundt i medierne, har myndighederne nu fået de nødvendige papirer, så hun 'findes' i systemet - men navnet har de endnu ikke fået ændret.

Går den rigtige vej

For at få rettet fejlen har Jason hyret en advokat og oprettet en GoFundMe-indsamling til at dække de juridiske udgifter.

Nebraska's Department of Health and Human Services siger, at de arbejder på en løsning, men at sager om børn i statens pleje er fortrolige - så de vil ikke dele flere detaljer.

"Vi har stadig et stykke vej igen, men det går den rigtige vej," siger Jason afslutningsvist.

Anbefalet til dig