Det er vidst ikke gået manges næse forbi, at samlere kan finde på at samle på næsten hvad som helst.
Pokemon-kort, mønter og frimærker er blot nogle af de ting, der i dag har stor værdi.
En anden ting, som mange glemmer, at de har derhjemme, er CD'er.
For sidder man med de rette CD'er, kan loftet gemme på en mindre formue.
Samlere er villige til at betale store beløb for sjældne udgaver af albums fra store internationale kunstnere som David Bowie, Michael Jackson og Bruce Springsteen.
De værdifulde CD’er findes ofte i begrænsede oplag, eller de har kun været tilgængelige i visse lande.
I andre tilfælde drejer det sig om eksemplarer, der blev trukket tilbage kort efter lanceringen. Ifølge MyLondon er der derfor potentielt store beløb at hente for dem, der har gemt sådanne sjældenheder.
Blandt de mest værdifulde findes Bruce Springsteens japanske promo-opsamling 'The Future of Rock and Roll' fra 1988.
Albummet, der indeholder 16 numre og blev udgivet som en dobbeltdisk, er så sjældent, at eksemplarer kan gå for op mod 10.000 kroner. Én samler på den globale pendant til DBA, eBay, har for nylig sat sit eksemplar til salg for omkring 8.000 kroner.
Et andet eksempel på en eftertragtet CD er Prince's 'My Name Was Prince', der kun blev udgivet i 50 eksemplarer i Japan i 1993 som en del af promoveringen af albummet The Hits/The B Side.
Sjældenheden har tiltrukket adskillige samleres opmærksomhed, og en kopi kan i dag indbringe helt op til 44.000 kroner.
CD’ernes tilbagevenden vidner om nostalgiens tiltrækningskraft og understreger, at selv glemte genstande kan få ny værdi og genopstå som eftertragtede samlerobjekter.