Elbiler er på vej fremad herhjemme - og det går ikke ligefrem langsomt.
De eldrevne køretøjer er et stort samtaleemne - både i medierne og på arbejdspladsen - og danskerne engagerer sig generelt set ganske meget i debatten om elbiler.
Og Anja Bak Hermansens oplevelser har nu sat gang i en bølge af reaktioner.
Det skriver B.T.
Anja, der ejer en Ford Mustang Mach-E, har oplevet gentagne problemer med bilens bremser, hvorfor hun nu er bange for at køre i den.
Det har udløst en strøm af kommentarer på B.T.’s Facebook-side, hvor flere udtrykker deres skepsis over for elbiler.
Føler du, at du betaler for meget for din bilforsikring?
På kun 2 minutter kan Samlino hjælpe dig med at finde en bedre pris! Indtast blot din nummerplade herunder – det kunne være din hurtigste vej til store besparelser. (Reklamelink)
Kommunikationsdirektør i Andel Energi, Rikke Trikker, har også bemærket, at befolkningen har delte meninger om de eldrevne køretøjer:
"Vi har fået over 6.000 kommentarer om elbiler på vores sociale medier den sidste måned," siger hun og fortsætter:
"Rigtig mange danskere er virkelig vilde med at diskutere elbiler, og det er vigtigt og enormt positivt, for samtalen fremmer forståelsen."
FDM har også lagt mærke til den rasende debat. I en podcast fra B.T. har Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM, tidligere udtalt, at indbakken ofte er glødende, når de skriver om elbiler:
"Så snart vi er ude og sige noget offentligt, så får vi et push-back i form af masser af mails og gerne lange mails, der har det modsatte synspunkt," lød meldingen i september.
Trods kritikken peger Andel Energi på en positiv udvikling. Elbiler udgør en stadig større andel af nye bilkøb, og flere danskere vælger at skifte til el.
Danmark har nu over 300.000 elbiler.