Regnestykket er benhårdt. Mens danskerne strømmer til elbiler som aldrig før, styrtbløder statskassen milliarder på de populære køretøjer.
Nye tal afslører, at elbilernes afgiftsfordele koster langt mere end politikerne havde regnet med.
Sidste år håbede staten på at hive 9,9 milliarder kroner hjem fra registreringsafgiften.
Men virkeligheden blev en anden – hele 2,7 milliarder kroner manglede i kassen.
I stedet kom kun 7,2 milliarder ind.
Det skyldes især elbilernes afgiftsfordele.
Ifølge den politiske aftale fra 2020, som blev indgået under den socialdemokratiske regering med støtte fra De Radikale, SF og Enhedslisten, betaler elbiler indtil 2025 kun 40 procent af den normale registreringsafgift.
Det skriver mediet Boosted.
Det har gjort det markant billigere for bilister at vælge grønt, men samtidig har det efterladt staten med et økonomisk efterslæb.
Planen er, at afgiften gradvist skal stige fra 2026, hvor den hvert år vil blive hævet med otte procentpoint, indtil den rammer 80 procent i 2030.
Fra 2031 stiger den langsommere – med fire procentpoint om året – og i 2035 er elbiler fuldt indfaset i afgiftsmodellen og beskattes som benzin- og dieselbiler.
Inden da venter dog det såkaldte “pitstop” i 2025, hvor hele aftalen skal til eftersyn.
Det store hul i statsbudgettet har allerede vakt politisk bekymring, men regeringen, med skatteminister Rasmus Stoklund i front, udtrykker modvilje mod at gøre elbiler dyrere.
Hos Mobility Denmark advarer bilbranchen om, at højere afgifter risikerer at knække den voksende interesse for elbiler.
Med presset på både klimaambitioner og statsfinanser bliver det kommende afgifts-pitstop et politisk drama uden garanti for grøn kørsel uden ekstraregning.
