Det gælder om at se sig godt for, når man køber brugt bil. For selvom lakken står flot, kilometertallet er lavt, og bilen lyder, som den skal, risikerer du alligevel nemt at få fejl og mangler med i købet.
For køb af en brugt bil kan nemt medføre uventede udfordringer, og det oplevede en norsk kvinde, der investerede i en brugt Audi A4 Allroad fra 2014.
Betaler du for meget for din bilforsikring?
Indtast din nummerplade i Samlino formularen herunder og se på under 1 minut om du kan spare penge. Det er gratis, uforpligtende og de fleste kan spare op til 3.000kr om året! (Reklamelink)
Det skriver TV 2 Norge.
Med en pris svarende til 132.000 danske kroner og blot 90.000 kilometer på tælleren så bilen ud til at være en solid handel.
Købekontrakten indikerede, at bilen var i "god stand" med nye bremser og fjedre og gennemgik syn få måneder før købet.
En NAF-test (En test af Norges Automobil-Forbund, red.) understøttede også bilens tilstand.
Kort efter købet opdagede kvinden dog, at bilen havde et usædvanligt højt olieforbrug, hvilket krævede hyppig efterfyldning af motorolie.
Efter gentagne værkstedsbesøg blev problemet fastslået som en motorfejl, der muligvis ville kræve en kostbar udskiftning til anslået til 94.000 danske kroner.
Ifølge Audi-forhandleren overskred bilens olieforbrug grænsen for, hvad fabrikken betragtede som acceptabelt – maksimalt 0,5 liter pr. 1.000 kilometer – men bilen brugte det dobbelte.
Efter flere forsøg på at finde en løsning klagede køberen til Forbrugerklagenævnet i Norge med krav om tilbagebetaling af købesummen samt dækning af udgifterne til undersøgelserne.
Sælgeren afviste at imødekomme kravet og henviste til, at bilen ikke havde haft olieproblemer under hans ejerskab. Samtidig understregede sælgeren, at NAF-testen ikke havde opdaget nogen fejl, men oliestanden var ikke blevet kontrolleret grundet mangel på målepind i bilen.
Forbrugerklagenævnet fandt imidlertid, at det høje olieforbrug udgjorde en væsentlig mangel, og at sælger burde have oplyst om problemet. Nævnet fastslog, at købet skulle annulleres, og kvinden fik dermed ret til tilbagebetaling af bilens pris samt kompensation for olieforbrugsundersøgelser.