Ny kampagne stjæler overskrifter: Elbilsejere kan spare næsten 10.000 kroner på ét år

Biler
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Der er mange penge at spare.

Lige nu læser andre også

Tesla er kendt for ofte at justere priserne på deres produkter efter behov.

Flere gange har de ændret priserne på deres populære modeller som Model 3 og Model Y, og nu har endnu en stor prisændring set dagens lys.

Denne gang handler det dog ikke om bilernes pris, men om prisen på strømmen, som bilerne kører på.

Det skriver Ekstra Bladet.

Helt konkret tilbyder Tesla nu et års gratis opladning på deres Supercharger-netværk til dem, der køber en ny Model Y.

Tilbuddet gælder for både danske og udenlandske kunder og skal booste salget af de nuværende Model Y-modeller, inden den opdaterede version, Juniper, lanceres i begyndelsen af 2025.

Så meget kan du spare

Med tiltaget kan en gennemsnitlig dansk bilejer, som typisk kører 16.000-17.000 kilometer om året, spare mellem 6.000 og 9.000 kroner på et år.

Det er tilmed værd at nævne, at Tesla ikke har sat nogen øvre grænse for, hvor meget der kan oplades - så der kan faktisk være endnu flere penge at spare.

Det stopper dog ikke her.

Tesla giver nemlig potentielle kunder mulighed for at låne penge til bilen med nul procent rente i de første tre år.

Både den gratis opladning og den fordelagtige finansieringsordning gælder for nye og prækonfigurerede Model Y-modeller, der leveres inden udgangen af 2024.

Brugte biler er altså ikke en del af kampagnen.

Anbefalet til dig