Nye dækregler snyder mange danskere: Overtrædelse resulterer i dyr bøde

Biler
Foto: Br
Foto: Br
Helt nye regler for dæk et netop trådt i kraft.

Lige nu læser andre også

En weekendtur til julemarked i Flensburg og så fylder vi lige traileren på vej hjem.

Det kan i mere end én forstand blive en dyr tur, efter at der er kommet nye dækregler i Tyskland, advarer Christian Jensen, tekniker hos Bridgestone.

"Mange er heldigvis opmærksomme på kravet om vinterdæk i Tyskland, men de nye, tyske dækregler kommer bag på de fleste. Tyskerne stiller nu krav om, at der skal være snefnugmærkede helårs- eller vinterdæk på bilen, når der køres i vinterføre. Vinterføre defineres som sne, slud, sjap eller is."

Både snefnugmærket og mærket med M+S

Kravet om snefnugmærkning kan snyde mange, advarer Christian Jensen. I Danmark siger reglerne, at hvis et dæk er mærket med M+S (Mud + Snow), så defineres det som et vinterdæk.

"I Tyskland SKAL dækket være mærket med snefnugsymbolet, hvis det skal kunne benyttes lovligt i vinterføre. Er dækkene både mærket med snefnugmærket og M+S, er de lovlige i vinterføre," forklarer Christian Jensen.

Såfremt regler ikke overholdes, kan der falde en bøde til føreren af bilen på 60 euro og faktisk også til ejeren af bilen på 75 euro.

Han tilføjer, at samme regler også gør sig gældende i Sverige.

Gode råd til trafiksikker trailer

Udover advarslen om de nye dækregler har Christian Jensen også en række gode råd til trailerens dæk, som ofte bliver overset.

"Et trailerdæk går ofte til, længe før det slides ned – så vær opmærksom og kig dækkene efter med jævne mellemrum, så du ikke pludselig strander på motorvejen med en fyldt trailer og et flækket trailerdæk."

Husk også at tjekke, hvor tungt et læs din bil må trække og hvor mange kilo, du må laste traileren med (se total- og lastevægt på et skilt på traileren).

Det er nemt at overlæsse en trailer, da den ofte kan rumme større mængder, end den må køre med.

Ekstra luft i dækkene og dybde i mønsteret

Kontroller trailerens dæktryk. Det slider voldsomt på dækkene, når du kører med for lavt dæktryk.

"Husk, at dæktrykket gerne må være højere end normalt, når du kører med et tungt læs. Tjek også, at traileren kobler rigtigt på bilen, og at lygter og blinklys virker, som de skal, inden du begiver dig ud på vejene," råder Christian Jensen.

Han råder også til at tjekke dækkenes mønsterdybde.

"Slidte dæk forøger bremselængden og gør din kørsel ustabil. Jo tungere traileren er læsset, jo længere er bilens og trailerens bremselængde. Ligesom på biler er den lovpligtige mønsterdybde 1,6 mm., men Bridgestone anbefaler en mønsterdybde på mindst 3 mm."

Et sidste tip om p-skiver – undgå p-bøder

Før du parkerer til julemarkedet eller foran grænsebutikken, så vær opmærksom på et sidste tip fra Christian Jensen: Tyskland stiller krav om brug af tysk p-skive.

"Danske p-skiver og p-ure anerkendes ikke i Tyskland, og må ikke være synlige i bilen, samtidig med man bruger den tyske p-skive. En tysk p-skive kan købes på tyske tankstationer eller i danske butikker med biludstyr," slutter Christian Jensen.

Anbefalet til dig