Populær Dubai-chokolade kopi sælges i Lidl til kun 50 kroner: Nu sætter butik max begrænsning

Af: Mie M.B

|

27/03/2025

forbrug
Foto: Shutterstock / Lidl
Foto: Shutterstock / Lidl
Den hypede chokolade med pistachefyld kan findes i Lidl til en noget billigere pris

Lige nu læser andre også

Lidl har endnu en gang skabt chokoladefeber blandt deres kunder. Den populære Dubai-inspirerede chokoladebar, som tidligere blev udsolgt på rekordtid via Lidls TikTok-shop, vender nu tilbage til de fysiske butikker. Men begejstrede chokolade elskere må forberede sig på en stram købsbegrænsning, i hvert i England: Maksimalt to barer per kunde. Det skriver Mirror

Grænsen, som Lidl har valgt at indføre, skyldes den overvældende efterspørgsel, som første gang sendte chokoladebarerne ud af det virtuelle lager med en hastighed på 72 barer i minuttet. Nu håber Lidl, at den strikse regel vil give flere mulighed for at få fingrene i den eftertragtede søde sag.

Med en pris på cirka 50 kroner per bar er den luksuriøse chokolade et populært alternativ til dyrere konkurrenter. Lidl Plus-medlemmer kan desuden få baren til en reduceret pris. Men den store interesse har allerede skabt frustration hos nogle kunder. På sociale medier er reaktionerne blandede – mens nogle hylder chokoladens tilbagekomst, udtrykker andre ærgrelse over den begrænsede mængde. En TikTok-bruger skrev: “Maksimalt 2 barer per kunde knuser mit hjerte.”

Lidl forsvarer dog beslutningen med ønsket om at sikre en retfærdig fordeling af det eftertragtede produkt. “Vi ønsker at give så mange som muligt mulighed for at smage den populære chokolade,” udtaler kæden til Manchester Evening News.

Samtidig fortsætter Lidl med at tilbyde andre populære chokoladeprodukter i butikkerne. Deres påskeinspirerede chokoladebrownies med miniæg har allerede tiltrukket opmærksomhed for både pris og smag. Brownierne, som koster knap 8 kroner, har dog mødt kritik for ikke at være allergivenlige, da de indeholder både mælk, soja, æg og hvede.

På trods af blandede reaktioner er forventningen stor til, at chokoladen endnu en gang vil blive revet væk. Lidl opfordrer derfor kunderne til at være hurtige, hvis de vil sikre sig de populære barer.

Foto: Lidl

Anbefalet til dig