At finde arbejde som nyuddannet humanist har altid været udfordrende, men i nutidens jobmarked er der voksende frustration blandt akademikere, som oplever, at jobcenterets tilbud og rådgivning ofte ignorerer deres uddannelsesmæssige baggrund.
En nylig cand.mag. i humaniora beskriver i et debatindlæg i Information sin oplevelse med et jobcenter, der rådede hende til at overveje en erhvervsuddannelse som cater.
"Her stod det klart for mig, at jobcenteret ikke respekterede mig som humanist – eller catere for den sags skyld.", skriver Sigrid Nielsen i sin kronik.
Dette råd, som hun kalder "absurd", har ifølge hende afsløret en fundamental udfordring: Manglende forståelse for, hvad humanister kan tilbyde arbejdsmarkedet.
Udfordringen med at overføre akademisk kunnen til praksis
Mange nyuddannede humanister forventer, at deres viden kan omsættes til et meningsfuldt job, men de møder ofte en barsk virkelighed.
Ifølge den nyuddannede humanist ligger udfordringen ikke kun i en høj ledighed, men også i jobcenterets mangel på passende vejledning. "Jeg vidste, at jeg ville møde konkurrence som humanist, men jeg forventede ikke, at jobcenteret ville foreslå ufaglært arbejde uden relation til min uddannelse," fortæller hun.
For mange er overgangen fra studieliv til ledighed ledsaget af en følelse af værdiløshed, som bliver forstærket, når rådgivningen synes mere rettet mod praktiske færdigheder end akademiske kompetencer.
Jobcenterets rolle: Overvågning frem for rådgivning
Jobcenteret er tiltænkt en central rolle i at hjælpe ledige med at finde arbejde, men mange akademikere oplever, at rollen ofte føles som kontrol frem for reel rådgivning.
I mødet med sin jobrådgiver beskriver den nyuddannede, hvordan samtalen fokuserede på hendes følelsesmæssige udfordringer frem for karrierestrategi. “Jeg forventede sparring om jobmuligheder og praktikpladser, men rådgiveren satte spørgsmålstegn ved min uddannelses værdi,” forklarer hun.
Ifølge mange akademikere føles jobcenteret mere som en overvåger end en støtte, og der er mistillid til, om de ledige søger de rigtige job. “De ser os som en byrde, snarere end en ressource, og det påvirker den måde, vi bliver behandlet på,” tilføjer hun.
Humanister: En overset ressource?
Humanister har længe kæmpet med fordomme om lavere erhvervsrelevans, selvom data viser, at de over tid bidrager positivt til samfundsøkonomien.
Ifølge Danmarks Statistik tager det kun 3,4 år for humanister at betale deres uddannelse tilbage gennem skatteindtægter, hvilket er hurtigere end flere andre akademiske faggrupper. Alligevel oplever mange, at de mødes med skepsis og forslag om job i ufaglærte sektorer, som ifølge dem slet ikke afspejler deres kvalifikationer.
Humanister har ofte generalistkompetencer og evner inden for analyse, kritisk tænkning og kommunikation – kvaliteter, der er værdifulde i mange brancher, men som ikke altid anses som direkte erhvervskompetencer af jobcenteret.
For den ledige humanist er situationen symptomatisk for en bredere udfordring, hvor jobcentrene i højere grad værdsætter praktisk erfaring over akademiske kvalifikationer. "Jobcenteret burde vide, at vi kan bidrage med meget, men i stedet bliver vi set som et problem," fortæller hun.
Behov for mere målrettet jobrådgivning til akademikere
Debatten om jobcenterets rolle i akademisk arbejdsløshed peger på et behov for en mere differentieret tilgang, hvor uddannelsens værdier og kompetencer anerkendes og udnyttes. For mange humanister er oplevelsen i dag, at jobcenteret prioriterer hurtige løsninger frem for langsigtede karriereveje, og den praktiske tilgang kan risikere at sende kvalificerede akademikere ud i job, der ikke udnytter deres fulde potentiale.
