TV 2-programmet "Landmand søger kærlighed" har i over 10 år hjulpet single-landmænd med at finde den store kærlighed.
For nogle af landmændene har rejsen ført til nye begyndelser og en spirende kærlighed, mens andre har måttet forlade programmet uden at have fundet den eneste ene.
En af de landmænd, der ikke fandt kærligheden undervejs, er 22-årige Bianca.
Hendes romantiske weekend med Sebastian endte ikke, som hun havde håbet, og hun måtte erkende, at forholdet ikke udviklede sig som forventet.
Men selvom Bianca ikke fandt kærligheden i tv-programmet, har lykken alligevel smilet til hende efter optagelserne.
Hun har nemlig afsløret, at hun nu dater en fyr, der har givet hende sommerfugle i maven.
Sådan skriver SE og HØR.
Bianca fortæller, at romancen opstod lidt uventet i slutningen af august, da en 25-årig fynbo skrev til hende på Instagram.
Normalt plejer Bianca ikke at svare på beskeder fra fremmede, men denne gang var hun i et humør, hvor hun tænkte, at det kunne være sjovt at give det en chance. "
Deres første date fandt sted på en minigolfbane, og siden har de to set hinanden regelmæssigt.
Ses oftere end hver 14. dag
Hver uge kører Bianca fra sit hjem i Agerbæk ved Varde til Fyn om onsdagen for at tilbringe tid sammen med sin nye flamme.
Weekenderne tilbringer de også ofte sammen, og selvom de endnu ikke har givet deres forhold en officiel titel, indrømmer Bianca, at hun er begyndt at føle noget særligt.
"Forelskelse er et stort ord, men ja, jeg er lidt vild med ham," siger Bianca åbenhjertigt.
Hun forklarer, at det var hans rolige og modne væsen, der tiltrak hende. "Han har en ro over sig. Han vidste, hvad han stod for, og han var bare voksen. Jeg følte mig overhovedet ikke stresset i hans selskab."
Bianca og hendes nye fyr har også set 'Landmand søger kærlighed' sammen, hvilket Bianca til tider har fundet lidt akavet.
Selvom Bianca endnu ikke har fundet sig i et fast forhold, er hun optimistisk omkring, hvad fremtiden bringer.
Du kan se Biancas opslag her: