Når folk taler om dronning Elizabeth II’s regeringstid, tænker mange straks på pligt og pomp og pragt. Men for hendes svigerdatter Kate Middleton, prinsesse af Wales, var dronningen ikke bare en monark.
Det skriver det britiske medie Mirror.
Den særlige forbindelse mellem Elizabeth og Kate udviklede sig fra Kates indtræden i kongefamilien i 2011, da hun giftede sig med prins William.
Ifølge flere kongelige eksperter tog dronningen den nytilkomne prinsesse under sine vinger.
“Med Kate og dronningen voksede der noget dybere – der var en ægte bedstemoderlig kærlighed mellem de to,” udtaler kongehusekspert Richard Kay.
Prinsessen har sine egne minder om de små, men betydningsfulde øjeblikke med dronningen. Eksempelvis gav Kate engang dronningen en hjemmelavet chutney baseret på en opskrift fra sin egen bedstemor. Dagen efter så Kate chutneyen på bordet til frokosten, hvilket betød meget for hende.
Prins William mindes ligeledes sin bedstemor som en kærlig støtte gennem både glæder og sorger. I en offentlig erklæring nævnte han, hvordan både han og hans familie havde fået værdifulde minder med hende.
“Mens verden har mistet en ekstraordinær leder, har jeg mistet en bedstemor,” udtalte han efter hendes død.