Hvis du snart skal på ferie, eller har planer om at forlade dit hjem i flere dage af andre årsager, så er det en god idé at gennemgå dine elektriske apparater, inden du smutter.
Selvom de fleste ting virker harmløse, gemmer apparater som kaffemaskiner og brødristere på en skjult brandrisiko.
Seppo Niemi fra det finske sikkerhedstilsyn Tukes anbefaler derfor, at du frakobler dem, inden du tager afsted.
Sådan skriver mediet IS.
Gælder næsten alt
Manualerne til de forskellige maskiner siger det samme.
Når apparater som elkedler og brødristere ikke er i brug, bør de ikke sidde i stikkontakten. Det er ikke selve apparatet, der nødvendigvis er problemet, men snavs og fedt, der kan samle sig over tid.
"Der er sjældent problemer med et nyt apparat, men køkkenet er et sted, hvor fedt og snavs kan gøre, at det kortslutter. I værste fald kan det starte en brand," forklarer eksperten.
Han påpeger, at man også bør huske opladere til telefoner, bærbare computere og elektriske tandbørster.
Enkelte undtagelser
Mikrobølgeovnen derimod er lidt en gråzone. Den behøver ikke altid at blive frakoblet, men hvis den sidder i en stikdåse sammen med andre apparater, kan du lige så godt gøre det.
Køleskab og fryser bør naturligvis ikke frakobles, hvis du gemmer på nogle fødevarer. Så inden du tager strømmen helt - så tjek lige, at du ikke har noget liggende.