Vi har alle dage haft dem - skeptikerne. Benægterne. Vi så det særligt under corona-krisen hvor flere protester og demonstrationer pludselig skød op rundt om i verden med budskabet: Det er fake. Der findes ikke noget corona. Det er statskontrol, manipulation, falske nyheder. Imens døde folk i hobetal på hospitaler og folk led afsavn for at komme smitten til livs. Nu rejser der sig en ny fornægtelsesbølge rundt om på de sociale medier, men denne gang er det ikke en sygdom.
Det er klimaet.
Flere wellness-influencere på sociale medier har fået større og større følgerskarer, og de er begyndt at bruge deres talerør til andet end udstrækningsøvelser. En række af disse influencerer er begyndt at sprede grundløse konspirationsteorier om de mange skovbrande vi har set de sidste par år. Det skriver CNN.
Wellness-influenceren @truth_crunchy_mama, med 37.000 følgere, opfordrede eksempelvis sine følgere til at betvivle den officielle forklaring på brandene og antydede, at regeringen stod bag branden som en del af en større klimaændringsagenda. Lignende toner lød fra @drmercola, som med sine 504.000 følgere, spekulerede i, om brandene var en bevidst handling for at gennemtvinge en ny lokalplan til fordel for etableringen af en "smart by".
Disse påstande, der blander wellness med konspirationsteorier og misinformation, har rejst bekymring blandt eksperter og forskere. Cécile Simmons, der er uddannet yogalærer og forsker ved Institute for Strategic Dialogue, en tænketank fokuseret på misinformation, har observeret en bekymrende trend blandt flere af de wellness-konti, som hun fulgte, der pludselig begyndte at diskutere klimaændringer med en skeptisk vinkel.
Simmons' undersøgelse af over 150 wellness-konti afslørede en udbredelse af misinformation, der spænder fra klimabenægtelse til teorier om regeringers og globale magters manipulation af vejret. Denne blanding af individuel wellness rådgivning og kollektive konspirationsteorier bidrager til et udfordrende dilemma i forhold til særligt det yngre publikum. Disse influencerer når ud til nye og især yngre følgere, der måske ellers ville støtte klimaindsatsen.
Sociale medieplatforme som eks. Instagram har egentlig politikker mod misinformation, men kritikere argumenterer for, at der ikke gøres nok for at tackle problemets alvor.
