Når temperaturen dykker ned under frysepunktet, lægger der sig hurtigt is på bilers forruder.
Den kræver omhyggelig afskrabning for optimal synlighed og sikkerhed.
Brug af en isskraber kan være en måde at afrime ruden på - men der findes en smartere metode at løse problemet på.
Det kan lyde underligt, men faktisk skal du ikke bruge andet end en kartoffel.
Ved at gnide en skåret kartoffel over bilens forrude kan du nemlig forhindre, at der dannes frost på glasset.
Hemmeligheden ligger i kartoffelsaften, som indeholder sukkerstoffer, der skaber en usynlig hinde på ruden.
Den usynlige hinde gør det svært for vand og fugt at fryse fast, hvilket betyder, at du kan undgå det besværlige arbejde med at skrabe is af ruden tidligt om morgenen.
Fremgangsmåden
Heldigvis kræver det ikke det store af dig.
Det eneste, du skal gøre, er at skære en kartoffel over på midten og gnide snitfladen over bilens forrude.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Foto: YouTube
Hvis du ved, at temperaturen falder til frysepunktet i løbet af natten, er det en god idé at behandle forruden med kartoffel om aftenen.
På den måde sikrer du, at du ikke skal bøvle med is på forruden, inden du kan få lov til at køre afsted.
Du kan se mere om tricket i videoen herunder.