Natten til søndag den 27. oktober markerer overgangen fra sommertid til vintertid (normaltid, red.), hvor urene skal sættes en time tilbage.
Det giver folk mulighed for en ekstra times søvn eller en times forlængelse af nattens festligheder.
Urene sættes tilbage fra kl. 03.00 til 02.00, og vintertid, også kendt som normaltid, vil gælde frem til 30. marts 2025.
Selvom overgangen til vintertid har været en fast del af mange landes kalender i årtier, er der fortsat debat om, hvorvidt den halvårlige tidsændring virkelig giver mening.
Oprindeligt blev skiftet til sommertid indført for at spare energi, da tanken var, at man ville udnytte de længere lyse timer i sommermånederne.
Men en rapport fra det tyske Office for Technology Assessment i 2016 konkluderede, at energibesparelserne er minimale, hvis de overhovedet eksisterer.
Nyere forskning fra Schweiz har dog kastet nyt lys over emnet.
Det skriver Blick.
En undersøgelse fra januar 2023, offentliggjort i Environmental Research Letters, viste, at tidsændringen faktisk kan føre til energibesparelser på op til seks procent i kontorbygninger.
Årsagen ligger i brugen af klimaanlæg, som kan slås fra tidligere på dagen, hvilket opvejer det øgede varmeforbrug om morgenen.
Påvirker fængselsstraffe
På trods af eventuelle energibesparelser er der stor enighed om, at tidsændringen har en negativ indvirkning på menneskers døgnrytme.
Søvnforskere advarer om, at overgangen forstyrrer kroppens naturlige cyklus, hvilket kan øge risikoen for helbredsproblemer som hjerteanfald og slagtilfælde.
Derudover har forskningen konkluderet en adfærdsmæssig effekt efter skiftet, såsom at dommere i gennemsnit idømmer længere fængselsstraffe om mandagen efter tidsændringen end på andre mandage.