Glasrens på sofaen lyder ret så besynderligt, men faktisk er det ganske effektivt.
Selvom det lyder som starten på et eller andet TikTok-hack gone wrong, er det altså ikke tilfældet.
Det viser sig nemlig, at den gode gamle glasrens, som de fleste af os allerede har stående under køkkenvasken, kan mere end bare trylle fingeraftryk væk fra ruderne.
Den kan også give din sofa nyt liv.
Det mener manden bag YouTube-kanalen 'Smart Fox', som netop kaster lys over tricket i videoen "Spray glasrens på din sofa og se hvad der sker".
Forestil dig scenariet.
En fredag aften, et glas rødvin og en lidt for spændende film. Du hopper op, og i momentet efter går det op for dig, at sofaen har slugt halvdelen af glasset.
Her ville de fleste nok slå ud med armene, men skaden kan stadig udbedres med kun tre ting - nemlig glasrens, en ren klud og et strejf af mod.
Sådan gør du
Sprøjt et jævnt lag glasrens direkte på pletten - eller på hele sofafladen, hvis du går all in - og tør det herefter af med en klud.
Mange typer pletter forsvinder som dug for solen, og din sofa får et friskt pust - både i henhold til udseende og duft.
Men hvorfor virker det egentlig?
Glasrens indeholder alkohol og ammoniak, som kan opløse fedt og snavs uden at gennemvæde stoffet.
Det er selvfølgelig ikke en mirakelkur mod alt, men til hverdagens små uheld er det overraskende effektivt.
Så næste gang du står med en plettet sofa og panik i øjnene, så gå ikke i gang med storvask og specialprodukter til hundredevis af kroner.
Prøv i stedet tricket med glasrens. Du kan med fordel teste det på et lille sted først, inden du går amok på hele sofaen.
Du kan se mere om tricket i videoen herunder.