Chokeret Silas Holst: "Det er absolut uden min viden eller accept"

Nyheder
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Silas Holst slår fast, at han ikke anede noget om det.

Lige nu læser andre også

Som kendis kan man risikere at komme ud for, at ens navn bliver misbrugt i reklamer eller andet, som man ikke selv står inde for. 

Det kan Silas Holst også nikke genkendende til. 

I et opslag på sin Instagram profil, deler han et opslag, hvor han slår fast, at hans navn er blevet brugt uden hans samtykke.

"Vil bare lige pointere - det er absolut uden min viden eller accept, at dette “firma” bruger mig som frontfigur for deres slankepille (eller hvad end det er, de sælger). Top fake reklame!! Meget vil jeg gøre for @nicolai_schwartz_holst, men har ikke tabt 15 kilo for ham," skriver Silas Holst til billedet af reklamen, som bedyrer at han har tabt sig 15 kilo for sin ægtemand. 

"Har egentlig slet ikke tabt 15 kilo og ville aldrig bakke op om slankepiller, medmindre man har haft en alvorssnak med sin læge og fået grønt lys derigennem. Det eneste positive, jeg kan sige om det her scam, er ,at det er et pissesødt billede, de har sat ind nederst til venstre! Resten er de fakeste news, man kan finde (det tænker jeg nu også, de fleste sikkert selv kan regne ud, men just in case ... ). God tirsdag derude!," afslutter Silas Holst. 

Silas Holst er særdeles kendt fra sin mangeårige medvirken i 'Vild med dans' på TV 2, men også for sine mange optrædener i musicals.

Du kan se hele Silas Holst opslag herunder:

Anbefalet til dig