Dansk supermarkedskæde roses til skyerne: De har løftet arven fra Irma

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En dansk supermarkedskæde skiller sig positivt ud.

Lige nu læser andre også

MENY er landets bedste supermarked, når det kommer til at have den bedste produktkvalitet og til at tilbyde økologi.

Samtidig vinder kæden på områderne kød og pålæg, fisk og skaldyr samt kolonialvarer. Helt overordnet vurderer danskerne også, at MENY er den mest attraktive supermarkedskæde.

Det viser Loyalty Groups store årlige undersøgelse af dagligvarehandlen – Loyalty Group BrancheIndex 2024 blandt 3.817 danske kunder.

Sådan skriver Dagrofa i en pressemeddelelse.

“Selv om vi sidste år klarede os flot og var Danmarks næst stærkeste supermarkedsbrand, vurderet af kunderne, så vil vi altid gøre det bedre i Danmarks Madmarked MENY,” siger Richo Boss, kædedirektør i MENY, og fortsætter:

"Jeg er utrolig stolt af alle købmænd og MADarbejdere i vores 116 butikker som hver dag, med et smil, servicerer vores kunder. Vi går ydmygt, men ambitiøst til opgaven som nummer to, men vi nærmer os, og den her fremgang er vi utroligt stolte af."

Supermarkedskæden MENY vinder igen i år kategorierne 'Produktkvalitet' og 'Økologi', og danskerne vurderer, at MENY er bedst på 'Kød og pålæg', 'Fisk og skaldyr' samt 'Kolonialvarer'.

Om udviklingen siger Lars Jepsen, researchchef i Loyalty Group:

”MENY går igen frem i årets undersøgelse, så afstanden op til nummer et mindskes og mindskes, og kæden placerer sig på andenpladsen med kun to point op til Rema 1000. MENYs fremgang de seneste tre år viser, at danskerne også ønsker et endnu bredere sortiment med dertilhørende høje niveau af kundebetjening – og at vi er villige til at betale for service, delikatesse, frisk fisk og skaldyr. De har løftet arven fra Irma fint, og det bliver spændende at følge MENYs resultater i de kommende år.”

Richo Boss glæder sig over at være bedst på disse områder, men han hæfter sig særligt ved to andre områder, hvor MENY er gået markant frem nemlig på 'Værdi for pengene' og 'Samfundsansvar'.

“Det betyder ganske enkelt, at kunderne er begyndt at se, hvad vi gør. De kan se, at vi arbejder med prisprogrammer som vores Hverdagspris, og de kan se, at vi ikke sidder på vores hænder, når det gælder økologi, miljø og ansvarlighed,” siger Richo Boss. og tilføjer:

"Vi vil fortsætte vores fokus på at vise kunderne, at vi giver god værdi for pengene. Det vil vi gøre med konkurrencedygtige priser og gode tilbud. Vores Danske Madskatte, som blev introduceret i år, har også et stort fokus på økologi, innovation og bæredygtighed, og jeg vil gerne sige en stor tak til vores kunder, til danskerne, over, at de belønner os for det."

Kædedirektøren er heller ikke i tvivl om, hvor hans fortsatte fokus vil være. MENY vil videreføre deres prioritering på god produktkvalitet samt faguddannede og serviceorienterede medarbejdere.

Anbefalet til dig