DMI har udsendt kategori 1-varsel: Nu har særlig opfordring set dagens lys

Nyheder
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Det gælder om at spidse ører.

Mest læste i dag

Et skybrud kan være på vej til hovedstadsregionen.

Derfor opfordrer HOFOR alle til at færdes forsigtigt, da veje og pladser kan blive oversvømmet samt at sørge for at sikre værdier i kældre og andre udsatte steder.

Sådan skriver HOFOR i en pressemeddelelse.

Rammer skybruddet er der særlig tre vigtige forholdsregler, man som borger skal være opmærksom på:

  • Undgå kontakt med kloakvand
    Vand i kældre, sand på legepladser og oversvømmelser på gadeplan kan være forurenet med kloakvand, fordi kloakkerne kan flyde over ved skybrud. Undgå derfor hudkontakt med vandet – og lad ikke børn lege i vandet eller i sand, der kan være forurenet.

  • Undgå at bade i havn eller bynære strande
    Efter skybrud er der risiko for forurenet badevand. Hvis du vil bade, bør du holde øje med badestederne via app’en “Badevand” og få info om vandkvaliteten. Vent med at hoppe i vandet til der igen er grønne badeflag i app’en.

  • Pas på løse kloakdæksler
    Vandtrykket i kloakkerne kan presse kloakdækslerne af, så der opstår huller i vejen, som kan være svære at se, hvis vejen er oversvømmet. Mange kloakdæksler er i dag udstyret med selvlukkende hængsler, men det gælder ikke alle, så vær opmærksom hvis du færdes oversvømmede steder.

Forebyg skader

Ved skybrud er især kældre meget udsat for, at vand kan trænge ind, så det er en god ide at passe på ting i kælderen eller andre udsatte steder ved boligen.

Luk døre, vinduer og ventilationshuller især i kælderen. Tjek også afløb og tagrender, så vandet kan løbe frit.

Er der værdier i kælderen, anbefales det at fjerne dem fra gulvhøjde. Endelig kan det også være en god ide at anskaffe sandsække, som kan være med til at holde vandet væk.

Pas på ejendom og kælder, før vandet rammer

Selv i sidste øjeblik er der nogle ting, du kan gøre for at begrænse skaderne, hvis et skybrud rammer dit kvarter:

  • Luk vinduer og døre. Ved skybrud kan vandet komme ind af både tagvinduer, vinduer i facaden og især vinduer og døre i kælderen.

  • Luk ventilationshuller i ydervæggene. Er der huller i ydervæggen, som er placeret tæt på terræn, bør du lukke dem – fx med en krydsfinerplade.

  • Tjek afløb og tagrender. Undersøg om tagrenderne er fri for blade og andet, der kan hindre vandet i at løbe frit.

  • Sikker opbevaring i kælderen. Beskidt kloakvand kan trænge ind i kælderen, så tingene skal helst stå løftet fra gulvet på stålreoler, som kan desinficeres.

  • Brug sandsække. Du kan stoppe en del vand i at trænge ind i boligen ved at lægge sandsække eller plastiksække med jord på de utætte steder.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Kvinde lægger 2 opvasketabs i vaskemaskinen - og se så magien ske Flere danskere har oplevet problemet, og det kan løses med denne simple metode.

Anbefalet til dig