DMI med risikomelding: Her kan der falde op til 50 mm regn

Af: Thea Andersen

|

19/09/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DMI har både udsendt en risikomelding og et varsel.

Mest læste i dag

Det er nok en god idé at hoppe i gummistøvlerne - igen - i dag.

Tirsdag ser nemlig ud til at blive noget af en våd fornøjelse, oplyser DMI.

De har netop udsendt en såkaldt risikomelding, som spår kraftig regn i den vestlige del af landet.

Meldingen er gældende fra tirsdag klokken 00 til onsdag klokken 00.

I denne varslingsperiode kan der lokalt falde mellem 30 og 50 millimeter regn.

Foruden risikomeldingen har DMI også udsendt et kategori 1-varsel om forhøjet vandstand.

Dette gælder ved den centrale Vestkyst og Vadehavet. Begge steder ventes højeste vandstand klokken 19.

Ved den centrale Vestkyst når vandstanden mellem 1.9 og 2.3 meter over den normale vandstand (DVR), mens den ved Vadehavet ventes at komme op mellem 2.3 og 2.7 meter over DVR90.

'De forhøjede vandstand skyldes, at et mindre lavtryk over Nordsøen tirsdag eftermiddag og aften bevæger sig ind over den nordlige del af Jylland. På sydsiden af lavtrykket ventes en kraftig vestenvind at presse vand fra Nordsøen ind i Vadehavet og centrale Vestkyst,' oplyser DMI.

Den præcise bane for lavtrykket er dog stadig usikker, og ændringer i dens retning kan medføre enten lidt højere eller lidt lavere vandstande.

DMIs varslingsniveauer

Risikomelding

Vær opmærksom på, hvordan vejret udvikler sig i dit område. En risikomelding er ikke et varsel, men en melding om vanskeligt vejr, som kan udvikle sig til et varsel.

Kategori 1: Voldsomt vejr

Vær opmærksom på, at vejrudviklingen kan påvirke dine omgivelser og udendørsaktiviteter.

Kategori 2: Farligt vejr

Vær forberedt på, at vejrudviklingen kan påvirke dine omgivelser og forstyrre trafik og forsyning. Følg myndighedernes råd, og vær ekstra opmærksom, når du færdes ude. Følg vejrudviklingen på dmi.dk.

Kategori 3: Meget farligt vejr

Følg myndighedernes råd. Vær forberedt på, at der er høj risiko for, at vejrudviklingen kan påvirke dig og dine omgivelser og forstyrre samfundets funktioner. Følg vejrudviklingen på dmi.dk.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Kvinde lægger 2 opvasketabs i vaskemaskinen - og se så magien ske Flere danskere har oplevet problemet, og det kan løses med denne simple metode.

Anbefalet til dig