DMI melder ud: Her rammer vindstød af orkanstyrke

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI melder om vindstød af orkanstyrke.

Lige nu læser andre også

Et højtryk har bygget sig op syd for Danmark og gav os pænt vejr i går.

I løbet af natten er der trukket flere skyet ind over landet, og temperaturen er steget til mellem 5 og 10 grader.

Søndag bliver hovedsageligt skyet, men der er mulighed for, at solen kan kigge frem i løbet af dagen.

Temperaturen når op på omkring 9-12 grader. Det bliver også blæsende med let til frisk vind fra vest og stedvis hård vind.

Højtrykket syd for Danmark ser ud til at blive liggende det meste af ugen, hvilket skaber ret rolige vind- og vejrforhold.

Sådan skriver DMI.

Blæsende i Østgrønland

I den nordlige del af rigsfællesskabet ser vejret mindre roligt ud.

Et lavtryk nær Kap Farvel trækker en front op langs Østgrønland. Fronten skaber kraftig vind fra nordøst i området omkring byen Tasiilaq.

Selvom de krafigste vinde ikke ser ud til at ramme Tasiilaq direkte, vil de påvirke den nærliggende bygd Kulusuk, hvor områdets lufthavnen ligger.

Prognoserne viser her middelvind af stormstyrke, 25-28m/s, og vindstød op til orkanstyrke på 33-35 m/s.

Tasiilaq slipper dog ikke helt. I forbindelse med fronten forventes der betydelige mængder nedbør i løbet af søndagen med 30-40 mm.

Temperaturen ligger omkring frysepunktet, så nedbøren kan falde både som regn og sne. Kombinationen af sne og vind giver snefygning, og gode chancer for snedriver.

Vinden aftager gradvist ud på natten, men fronten forbliver over området til og med mandag, og sneen fortsætter.

Et kortvarigt ophold i vejret ventes tirsdag, inden næste front nærmer sig området onsdag.

Anbefalet til dig