DMI melder ud: Her rammer storm og vindstød af orkanstyrke

Nyheder
Foto: Shutterstock
Det kommer til at gå vildt for sig.

Lige nu læser andre også

De næste dage bydes danskerne på mildt efterårsvejr, hvilket faktisk er ganske usædvanligt for slut oktober.

Det milde vejr med varm og fugtig luft giver dog også en del skyer - mest i Jylland - men ikke skyer af den type som giver nævneværdig regn.

Når ellers det er klart, føles det næsten lidt sensommerligt.

DMI's klimatologer har taget et sneak peek på oktober, som ser ud til at ende varm og meget tør - faktisk den tørreste oktober i 6 år - og også den solrigeste oktober i 6 år.

Sådan skriver DMI.

Kraftige efterårslavtryk

De dybe lavtryk, holder sig ude over Nordatlanten og Grønland, som fredag får en Piteraq ved Tasiilaq. Piteraqen er en speciel Grønlands faldvind, der næsten kan lægge en by ned.

Piteraqen ved Tasiilaq ventes at kulminere fredag eftermiddag med stærk storm fra nordvest og vindstød af orkanstyrke, samt temperaturer på omkring frysepunktet.

Fredeligt i Danmark

Mere fredsommeligt går det for sig i Danmark.

På søndag skal en ret svag koldfront passere landet, og det vil nok give lidt regn en overgang mange steder, men ikke noget større temperaturfald.

Faktisk er der efter frontpassagen lidt bedre solchancer, da luftmassen vest for koldfronten er mere tør. Et lille drop i nattemperaturerne kan vi dog vente.

Anbefalet til dig