DMI opdaterer 'kategori 1'-varsel: Her rammer det

Af: Thea Andersen

|

16/11/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Danmarks Meteorologiske Institut har opdateret deres varsel om 'kraftig regn'.

Mest læste i dag

Onsdag udsendte man et såkaldt 'kategori 1'-varsel om 'kraftig regn', som kan gå hen at blive slud og tøsne – nu er det blevet opdateret.

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på sin hjemmeside.

Det gælder nemlig ikke længere for hele Sjælland, men derimod kun for 'store dele af Sjælland'.

I bunden af artiklen kan du se, hvilke områder der ser ud til at blive ramt.

Kraftig regn defineres af DMI som mere end 30 millimeter nedbør inden for 24 timer.

På Østsjælland kan der frem til torsdag eftermiddag klokken 15.00 dog falde helt op til 80 millimeter.

'På store dele af Sjælland er varslet mellem 30 og 50 mm, men på Østsjælland kan der falde op omkring 60 mm. Varselsintervallet for Østsjælland hedder 50 til 80 mm, men vi venter nedbørsmængder mest mellem 50 og 60 mm,' skriver vejrtjenesten på sin hjemmeside.

Ikke nok med at det kommer til at stå ned i stænger, så kan den kommende nedbørsmængde medføre lokale oversvømmelser. Det skyldes, at jorden flere steder er vandmættet og vandstanden allerede er høj i mange vandløb.

'Et lavtryk over Nordsøen tager i nat en bane ind over den sydlige del af Danmark og ventes torsdag morgen at ligge over den sydlige del af Sjælland og fjerner sig herefter kun langsomt mod øst. Det tilhørende regnområde ligger nu over store del af Danmark, bortset fra det nordlige Jylland, og vil i løbet af natten igen begynde at slippe sit tag i Vestjylland. Sidst på natten og i morgen tidlig begynder koldere luft at strømme ned over Sjælland og derfor kan nedbøren en overgang gå over i slud eller tøsne,' lød det torsdag aften fra den vagthavende meteorolog ved DMI Anja Bodholdt.

Herunder kan du se, hvilke områder der - efter opdateringen - kan forvente 'kraftig regn'.

Nyheder24 følger situationen og opdaterer efter behov.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Kvinde lægger 2 opvasketabs i vaskemaskinen - og se så magien ske Flere danskere har oplevet problemet, og det kan løses med denne simple metode.

Anbefalet til dig