Mange har en frygt for at gå til tandlægen, men stort set alle danskere tager alligevel en tur i tandlægestolen, da det er bedst for tænderne.
Skulle det ske, at man får huller i tænderne, har det i mange år har det været standard tandlæge praksis, at fylde tænder med "plomber". Men det kan nu være slut med fyldningerne.
I en beslutning, der skal markere et skifte mod et sundere og mere miljøvenligt Europa, har EU taget skridt til at udfase brugen af kviksølvholdige tandfyldninger.
Fra 2025 vil anvendelsen af amalgamfyldninger, en blanding der indeholder kviksølv, blive kraftigt begrænset inden for EU's grænser. Denne ændring kommer som en del af en bredere indsats for at reducere kviksølvforurening og beskytte borgeres sundhed.
Det skriver rnd.
Amalgam, som har været anvendt i tandplejen i årevis, vil nu kun være tilladt i undtagelsestilfælde, hvor tandlægen anser det for absolut nødvendigt af medicinske årsager. Dette skridt følger efter allerede eksisterende restriktioner, der forbyder brugen af amalgam i behandlingen af unge under 15 år samt gravide og ammende kvinder.
Forhandlingerne om dette forbud, som blev enedes om af EU-parlamentet og medlemslandene, forventes at blive en formalitet ved den endelige godkendelse.
Denne beslutning har dog ikke været uden kontrovers. Martin Hendges, formand for de lovpligtige sygesikringstandlægere i Tyskland, har udtrykt bekymring for, at et totalt forbud mod tandamalgam vil have "alvorlige virkninger" på tandplejen, især for patientgrupper i særlige risiko.
Ifølge Hendges mangler der på nuværende tidspunkt alternative materialer med tilstrækkelig dokumentation for at dække alle plejebehov. Han fremhæver også, at hvis amalgam anvendes korrekt, udgør det ingen sundhedsrisiko og miljøfare er minimal i Tyskland på grund af strenge sikkerhedsforanstaltninger.
På trods af disse bekymringer understreger EU's miljøkommissær Virginijus Sinkevicius vigtigheden af at begrænse kviksølvbrugen, idet amalgam alene tegner sig for 40 tons kviksølvforbrug årligt i EU. Med indførelsen af dette forbud søger EU at fremme brugen af kviksølvfrie alternativer i tandplejen, en ændring der også kan medføre økonomiske konsekvenser for både tandlægepraksis og patienter, da alternativerne ofte er dyrere end amalgam.
Denne udvikling er en del af EU's bredere mål om et kviksølvfrit Europa, hvilket også inkluderer forbud mod fremstilling, import og eksport af kviksølvholdige lamper. Som situationen udvikler sig, vil det være interessant at se, hvordan tandplejebranchen tilpasser sig disse nye restriktioner og hvilke innovative løsninger der vil opstå for at opfylde behovene hos Europas borgere.
