Jakob Fuglsang sætter ord på karrierestop: Her er "mållinjen"

Af: Lucas Andreas

|

19/12/2024

Nyheder
Dominic Dudley / Shutterstock.com
Dominic Dudley / Shutterstock.com
Den rutinerede rytter går ind i sin sidste sæson.

Lige nu læser andre også

Jakob Fuglsang har gennem sin lange cykelkarriere skabt adskillige mindeværdige øjeblikke.

De fleste vil nok forbinde ham med hans store uheld når det kommer til styrt, men det er ikke til at komme uden om, at han gennem sin karriere har samlet sejrer ind til et CV, de fleste professionelle cykelryttere vil være misundelig over.

I dag står den 39-årige dansker i karrierens efterår, og nu deler han nyt om 20225-sæsonen, som med al sandsynlighed bliver den sidste.

Fuglsang har forlænget kontrakten med sit nuværende hold, Israel-Premier Tech, og sikret sig endnu et år i professionel cykling.

Selvom aftalen er på plads, er der ingen garanti for, at Fuglsang fuldfører hele sæsonen.

I et interview med Feltet.dk afslører han, at hans nuværende fokus er rettet mod den første halvdel af 2025.

”Jeg har program indtil Schweiz Rundt, og så vil tiden vise, hvad der sker efter Schweiz Rundt. Om jeg stopper med Schweiz Rundt, eller om jeg bliver ved, det må vi se,” forklarer han.

Schweiz Rundt, som finder sted fra 12. til 22. juni, bliver dermed et vigtigt punkt i Fuglsangs sidste aktive år.

Om danskeren også stiller op til Tour de France, der begynder kort efter i juli, er endnu usikkert. Den rutinerede rytter antyder dog, at slutningen på karrieren nærmer sig.

”For mig mentalt er det sådan, at mit fokus ligger den første halvdel af sæsonen. Schweiz Rundt er for nuværende min mållinje,” siger han og tilføjer, at der skal ske noget uventet, hvis ikke karrieren afsluttes helt i 2025.

Fuglsang har været en del af Israel-Premier Tech siden 2022, hvor han skiftede fra Astana. Trods en stabil indsats i 2024, der blandt andet bød på en gennemførelse af Tour de France med en samlet placering som nummer 38, udeblev de store personlige triumfer.

Fremtiden for den snart 40-årige rytter står dermed på vippen, men hans bidrag til dansk cykelsport vil uden tvivl efterlade et varigt aftryk.

Anbefalet til dig