For mange er mønter blot en praktisk betalingsform, der har en given værdi.
I dagens verden er mønter langt fra nogen formue værd i sig selv, for en 1 euro-mønt er det stærkt begrænset hvad man kan få.
Dog viser det sig nu, at en 1 euro-mønt faktisk kan være langt mere værd, end de 7,5 kroner, som egentlig er dens værdi.
En simpel 1-euro mønt fra 1999, der blev præget i Frankrig, kan i dag være så eftertragtet, at den sælges for op mod 700 euro på auktioner og specialiserede hjemmesider.
Det svarer til over 5000 danske kroner.
Det første euro-år blev et skelsættende øjeblik for Den Europæiske Union, hvor den fælles valuta blev introduceret i flere medlemslande.
I Frankrig begyndte 1 euro-mønten at cirkulere side om side med den lokale valuta, francs, inden euroen helt overtog i 2002. Det særlige årstal, 1999, markerer prægningsåret for nogle af de første 1-euro mønter, hvilket i dag har gjort dem til sjældne samleobjekter.
Alder, unikke detaljer og produktionsfejl er for samlere afgørende for en mønts værdi. I tilfældet med den eftertragtede 1-euro mønt er det kombinationen af historien og prægningsåret, der får værdien til at stige.
”Med mønter fra en tid, hvor euroen kun lige var blevet introduceret, er der færre i omløb, og det øger værdien markant,” forklarer eksperter ifølge Okdiario.
Det unikke ved mønten fra 1999 er, at den på trods af sit normale udseende bærer en vigtig detalje. Møntens ene side prydes af den franske sætning ”Liberté, Égalité, Fraternité” omkring et træ placeret i en sekskant, men det er tallet 1999 i bunden, der gør den til et samlerklenodie.
Mønten har en diameter på 23,25 millimeter, en vægt på præcist 7,51 gram og er fremstillet i cupro-nikkel.
Artiklen fortsætter efter billedet:
Foto: Ebay
Særlige markeringer sælger
Det er dog ikke kun mønten fra 1999, der er mange penge værd.
I 2007 blev der for for eksempel 20.001 2 euro-mønter med et billede i forbindelse med 25-året for prinsessen af Monaco, Grace Kellys, død. 20.000 af dem kom på markedet inden for syv år, og den sidste blev givet til hendes søn, prins Albert II.
Det anerkendte møntfirma, Reppa, har for eksempel samlerobjektet til salg på sin hjemmeside, og her står mønten til svimlende 5.399 euro.
En anden 2 euro serie fra Monaco har også en vild værdi. Den serie blev lavet i 2015 til ære for slotsbygningen på Monacos klipper og sælges for 1.500 euro (cirka 11.000 kroner, red.).