Janni Ree brugte 500 kr. om dagen på indkøb: Men der er én ting, hun aldrig kunne drømme om at købe

Nyheder
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Der er én ting, forsidefruen ikke vil bruge sine penge på.

Lige nu læser andre også

De fleste har klare præferencer, når det kommer til dagligvareindkøb. Nogle foretrækker bestemte supermarkedskæder, mens andre er mere afslappede i deres valg af butik.

Janni Ree, der har prydet diverse røde løbere og TV-kanaler igennem årene, tilhører den første gruppe.

I et interview med B.T. afslørede Janni Ree for noget tid tilbage, at der er to supermarkedskæder, hun er særligt glad for.

"Som regel i Irma og Meny. Jeg synes, at de har nogle gode kvalitetsvarer, at det lige er lidt ekstra lækkert begge steder. Og så har de ting, man ikke kan få i Netto," siger hun til B.T. og fortsætter:

"Netto er jeg ikke så glad for. Jeg synes, at det er en rodebutik, jeg er ikke glad for farverne, jeg bliver så stresset, når jeg er der."

Hvis hun sætter sin fod i en af discountkædens butikker, er det kun for at købe sin yndlingsskyr, mælk eller mad til de dyr, der kommer i deres have ved palæet i Vedbæk, som snart bliver skiftet ud med en lejelighed i Hellerup.

Med de lidt ekstra lækre indkøb og mad til dyrene løber det også hurtigt op. Mere præcist afslører Janni Ree, at hendes daglige indkøb løber op i 500 kroner.

Selvom Janni Ree ikke er bleg for at bruge penge i supermarkederne, er der én ting, hun aldrig kunne drømme om at bruge sine penge på, og det er cigaretter til hendes mand, Karsten Ree.

"Dem får han altså selv lov til at betale. Det gør jeg bare ikke," slår hun fast.

Anbefalet til dig