JYSK åbner to butikker den 10. april: Her skal de ligge

Nyheder
Foto: ArDanMe / Shutterstock.com
Foto: ArDanMe / Shutterstock.com
”Vi er meget stolte af at nå flere milepæle i JYSK," siger Rami Jensen, der er CEO i JYSK.

Lige nu læser andre også

Siden JYSK åbnede sin allerførste butik i Danmark i 1979, er virksomheden vokset til flere end 3.500 butikker.

Nu udvider den danske boligindretningskæde til et nyt kontinent og et nyt marked i Marokko, hvor de første to butikker åbner den 10. april.

”Ekspansion er en del af vores DNA og vi ser meget frem til at introducere JYSK og alle vores gode tilbud til kunderne i Marokko og til at se, hvordan det bliver modtaget på et nyt kontinent. ” siger President & CEO i JYSK, Rami Jensen, ifølge en pressemeddelelse.

JYSK starter med at åbne to butikker inklusiv en webshop, og inden året er omme, skulle antallet af fysiske butikker gerne være tre.

De første to butikker åbner i henholdsvis Viva Park og Aeria Mall, som ligger i hver sin ende af Casablanca. Derudover vil der også fra den 10. april være mulighed for at shoppe online på jysk.ma.

Stor milepæl

Med åbningen i Marokko, er JYSK nu til stede i 50 lande. Af de 50 lande er 29 drevet direkte af JYSK, ligesom Marokko også bliver det, og de resterende 21 lande bliver drevet af JYSKs franchiseforretning.

”Vi er meget stolte af at nå flere milepæle i JYSK med vores første butikker i Afrika og at runde 50 lande. Det viser at vi fortsat er på rette spor, og at vi har succes med vores investeringer i ekspansion Jeg ser frem til åbningen, og jeg glæder mig til at være til stede og opleve en forhåbentlig stor åbningsfest i begge de nye butikker i Casablanca,” siger Rami Jensen.

Selvom butikkerne ikke er åbnet endnu, har der allerede været stor interesse for JYSK i Marokko. I februar kunne boligindretningskæden rapportere at over 5.000 havde sendt ansøgninger afsted til de omkring 50 stillinger, der indtil videre er oprettet i Marokko.

Anbefalet til dig