Kendt fra populært DR-program: Nu skal de skilles

Af: Thea Andersen

|

30/06/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Efter 12 år som mand og kone har DR-parret valgt at gå hver til sit.

Lige nu læser andre også

I 2021 valgte ægteparret Lasse og Simone Vindahl at kaste sig ud i kampen mod kiloene og de dårlige vaner samt kampen til et bedre liv, da de meldte sig til det populære DR-program 'Fede forhold'.

Deres mål dengang var at 'redde deres familie og skabe et sundere liv', og det lykkedes dem. Lasse tabte imponerende 46 kilo, og Simone smed over 20 kilo, samtidig med at de genfandt gnisten i deres forhold.

Desværre var deres succes ikke vedvarende, da gnisten mellem dem nu er forsvundet igen.

Instagram oplyser parret nemlig, at de har valgt at gå hver til sit.

"Kære alle. Vi danner ikke længere par og derfor lukker vi denne profil om 48 timer. I er velkommen til at følge os på @lassevindahl @simonevindahl," skriver de indledningsvist i opslaget og tilføjer:

"Tak for denne gang og måske på gensyn? Krammer fra Simone og Lasse."

I kommentarfeltet strømmer søde beskeder ind, hvor deres følgere ønsker parret alt godt fremover.

"Kærlighed & omsorg jeres vej..," skriver en bruger, hvilket er fulgt op med to hjerte-emojis.

"Livet er en svær en. Jeg håber at I kommer godt igennem og forbliver de gode forældre I er. Kram," lyder det fra en anden, mens en tredje skriver: "Pøj pøj med fremtiden til jer begge."

Anbefalet til dig