Kunde raser over oksefilet fra Kvickly: Du gætter aldrig, hvilket land den er fra

Nyheder
Foto: Shutterstock
En Kvickly-kunde kan slet ikke forstå, at man køber oksefilet fra landet.

Mest læste i dag

Kunderne i de danske dagligvarebutikker har i de seneste år set en ting eller to, som har vækket undren.

Da butikstyverierne for alvor tog fart, så man blandt andet, at flere butikker låste deres kød inde, da det var en yderst populær vare blandt de langfingrede.

Nu har en Kvickly-kunde set endnu en bemærkelsesværdig ting - og vedkommende er alt andet end tilfreds med 'opdagelsen'.

I onsdags blev der præsenteret et forslag til nedbringning af CO2-udslip i landbruget, men det går ikke ligefrem hånd i hånd med det, Kvickly-kunden fandt.

Vedkommende havde nemlig modtaget Kvickly-reklamer, hvor man særligt én ting på forsiden vakte opsigt. Nemlig en oksefilet fra Namibia.

Det skriver UgeAvisen.

"Som bekendt vil danske kødproducenter se sig nødsaget til at hæve prisen på oksekød, hvis/når de bebudede afgifter træder i kraft. Men det kan selvfølgelig være lige meget, hvis vi bare kan købe billigt kød fra Afrika", skriver vedkommende og fortsætter:

"Det er indlysende nødvendigt, at der sker noget på klimaområdet. Landbruget skal mindske sit CO2-aftryk yderligere, og forbrugeren skal købe mere klimavenligt ind."

Vedkommende fortsætter med at lange ud efter regeringen og påpeger, at konkurrencevilkårene bliver dårlige for de danske kødproducenter, hvilket alt andet lige betyder, at de må sætte priserne op. Det har med al sandsynlighed til følge, at de bliver fravalgt i køledisken.

Vedkommende sætter streg under, at den enkelte forbruger stadig kan gøre en forskel, men lægger også en del af ansvaret over på de dagligvarekæder, der er til stede i Danmark, herunder Kvickly.

Anbefalet til dig