Mascha Vangs 10-årige datter i ulykke

Af: Thea Andersen

|

28/09/2023

Nyheder
Foto: Anders Brohus/Ritzau Scanpix
Foto: Anders Brohus/Ritzau Scanpix
Den populære influencers datter var i en heste-ulykke i mandags.

Lige nu læser andre også

Det skulle have været en weekend fyldt med glæde, spænding og hestestævne for Mascha Vangs datter, Hollie Nolia. En begivenhed, hun havde set meget frem til. Men som det ofte sker, tog livet en uventet drejning, der ændrede planerne markant.

Det hele begyndte mandag, da Hollie Nolia snublede efter at være hoppet ned fra sin pony. I håb om at alt ville være fint inden stævnet, besluttede Hollie Nolia sig for at bide smerten i sig.

Til sidste måtte den populære influencer dog have sin datter med på skadestuen, hvor det viste sig, at hun havde brækket sit håndled.

Det fortæller Mascha Vang på Instagram, hvor hun har delt et billede af datteren, som hun fik sammen med den tidligere racerkører Nicolas Kiesa.

"Så gik den ikke længere. I to dage har hun muget ud, ordnet hø, været i stalden, været til svømning, startet ny skole og redet på Allure i både hal og skov. Men til sidst måtte jeg ha’ hende på skadestuen, selvom hun var svær at overtale," skriver Mascha og tilføjer:

"Nu ved jeg hvorfor. Hun vidste udemærket den var gal, og hun var også klar på at forlade skadestuen, inden vi fik svar på røntgen, som desværre viste at håndleddet er brækket."

Ud over at sætte en stopper for Hollie Nolias planer om at deltage i stævnet, gør håndleddet, som altså er brækket, det også umuligt for hende at udføre de daglige opgaver i stalden.

Det betyder, at det i de næste tre uger er hendes mors opgave at sørge for, at Allures boks er ordentligt muget ud. En opgave, som Mascha dog erkender, at hun måske ikke vil udføre helt så godt som chefen ønsker det:

"Nu venter der mig 3 ugers udmugning, som jeg på ingen måde kan opretholde standarden på, og det skal jeg nok få at vide, hver eneste dag. *der bliver i forvejen muget ud derude, men det er ikke godt nok til Allure. Det er det til Catchmo!" skriver Mascha i sjov.

Du kan se et billede af Hollie, Mascha og Allure herunder.

Anbefalet til dig