Nationalbanken melder ud: Så mange penge har danskerne i gennemsnit stående

Af: Lucas Andreas

|

25/10/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Danskerne er gode til at spare op.

Lige nu læser andre også

Selvom, at de seneste år har været hårde ved manges økonomier med høj inflation, høje renter og dyr varme og gas, har danskerne aldrig haft større opsparinger, end de har lige nu.

Danskerne har samlet set øget deres bankindlån markant det seneste år, og Nationalbankens nye tal viser ifølge Ekstra Bladet nu en imponerende sum på 1.170 milliarder kroner på danske bankkonti.

Det er en stigning på 75 milliarder kroner i løbet af året, og det sker trods et mindre fald i indlånet på 13 milliarder i september.

Gennemsnitligt har hver voksen dansker nu 242.000 kroner stående i banken, men beløbet dækker over store variationer. Mange vil sandsynligvis ikke kunne genkende det høje gennemsnit, når de tjekker deres egne konti.

Det massive samlede bankindlån tegner dog et billede af en befolkning, som både har økonomisk råderum og vælger at afsætte betydelige midler til opsparing.

Den øgede opsparing kan til dels forklares ved et solidt arbejdsmarked i 2024, som har klaret sig bedre end forventet af mange økonomer. Lav ledighed og højere lønninger bidrager til den større opsparing.

Hertil kommer, at positive renter på bankindlån igen motiverer danskerne til at spare op, en tendens der har fået yderligere momentum med de høje friværdier i boligerne.

Anbefalet til dig