Norlys med alvorlig advarsel til kunderne: "Vi er selvfølgelig ærgerlige"

Nyheder
Foto: ricochet64 - Shutterstock.com / Norlys
Foto: ricochet64 - Shutterstock.com / Norlys
Hvis du er kunde hos Norlys, gør du klogt i at læse med her.

Lige nu læser andre også

Svindelnumre på internettet er blevet et stort problem.

Svindlere benytter sig af forskellige metoder til at narre folk til at overlevere personlige oplysninger eller penge.

Ofte snyder de uskyldige borgere via falske beskeder, som ser ud til at komme fra store virksomheder eller offentlige myndigheder.

Mange bliver snydt, fordi svindlerne er meget dygtige til at gøre deres beskeder troværdige, og nu er det blevet Norlys' tur til at udsende en advarsel.

Norlys’ kundeservice har lige nu ekstra travlt på telefonerne, fordi en lang række kunder lige nu modtager sms’er fra nogen, der udgiver sig for at være Norlys. Altså såkaldte phishing-sms’er.

Sådan skriver Norlys selv i en pressemeddelelse.

"Siden telefonerne åbnede i morges, har vi haft kø, og langt størstedelen af kaldene kommer fra kunder, der har fået den her sms, som truer med, at vi lukker for strømmen, hvis ikke de betaler en falsk faktura, som der er et direkte link til. Vi har politianmeldt sagen og opfordrer vores kunder til at slette sms’erne," siger Jess Bech, der er privatkundechef i Norlys’ energiforretning.

Phishing-sms’erne er meget virkelighedstro, også fordi Norlys faktisk sender kunder, der har ubetalte energiregninger en venlig påmindelse per sms.

Norlys linker dog aldrig til regningen i selve sms’en, men beder blot kunden betale den regning, vedkommende allerede har modtaget.

Kunder, der er kommet til at trykke på linket, opfordres til at kontakte politiet.

Det er ikke mere end et par måneder siden, at Norlys sidst oplevede, at der florerede en lignende phishing-kampagne.

"Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at Norlys’ navn og logo endnu engang bliver misbrugt til svindel," siger Jess Bech og fortsætter:

"Sms’erne, der er i omløb i øjeblikket, ligner til forveksling dem, som vi også oplevede, at mange af vores kunder modtog i sommer. Jeg kan kun opfordre vores kunder til generelt at være kritiske, inden de klikker på links i både mails og sms’er."

Anbefalet til dig