Nyt i sagen mod Robert Hansen: Sådan lyder de alvorlige anklager

Af: Lucas Andreas

|

05/12/2024

Nyheder
Mogens Flindt/Ritzau Scanpix
Mogens Flindt/Ritzau Scanpix
Robert Hansen blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør.

Lige nu læser andre også

Den danske skuespiller Robert Hansen var i mange år kendt og elsket for sin rolle som Viktor i filmserien 'Anja og Viktor'.

I løbet af de seneste år er det dog ikke Roberts karriere, der har trukket overskrifter - men derimod en række alvorlige sager.

Nu er Robert Hansen endnu en gang anholdt.

Den 45-årige tidligere skuespiller står nu over for alvorlige anklager om vold mod en kvinde, som han ifølge sigtelserne gentagne gange har udsat for brutal behandling.

Det skriver Ekstra Bladet.

Grundlovsforhøret torsdag morgen på Retten på Frederiksberg afdækkede tre separate forhold, hvoraf den ene beskrives som særlig voldsom. Her skulle Robert Hansen angiveligt have stukket kvinden i ballen med en kniv.

Forholdene omfatter også andre voldsepisoder.

Ved det andet forhold angiveligt er blevet hevet i håret, kastet mod jorden og sparket på hoften.

Den seneste hændelse, som sigtelserne tager udgangspunkt i, fandt sted onsdag, hvor Robert Hansen ifølge politiet skal have rusket kvinden og spyttet hende i ansigtet.

Sigtelserne blev fremlagt i retten, mens dørene hurtigt blev lukket for yderligere detaljer. Der blev dog ikke nedlagt navneforbud mod Robert Hansen, da dommeren vurderede, at offentligheden allerede kender til sagen.

Robert Hansen var ikke selv til stede i retten, da han ifølge meldinger opholder sig på hospitalet.

Hans forsvarsadvokat, Erbil Kaya, bekræfter, at han repræsenterer Robert Hansen igen i denne sag, ligesom han gjorde det sidste år, da skuespilleren blev dømt for vold mod sin ekskæreste.

Dengang lød straffen på fire måneders ubetinget fængsel, som han afsonede med fodlænke.

Anbefalet til dig