Oasis bliver gendannet: Brødrene Gallagher gør klar til et storslået comeback

Af: Amalie L.

|

27/08/2024

Nyheder
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Det ikoniske band genopstår.

Lige nu læser andre også

Det, som mange har ventet på i årevis, er nu blevet en realitet: Oasis, det ikoniske britiske band, genopstår. 

Efter 15 års stridigheder har brødrene Liam og Noel Gallagher endelig fundet fælles fodslag og besluttet at genforene bandet til en række spektakulære koncerter i 2025.

Det skriver Ekstra Bladet

Rygtet om Oasis' genforening har svirret i længere tid, men nu er det officielt blevet meldt ud. På deres sociale medier og hjemmeside bekræftede bandet tirsdag morgen, at de vender tilbage til scenen næste år. 

Genforeningen bliver markeret med en storslået turné, der blandt andet bringer dem til Wembley i London, samt Dublin, Edinburgh, Cardiff og Manchester.

Touren, som har fået navnet "Oasis Live '25", falder sammen med 30-års jubilæet for bandets debutalbum, "Definitely Maybe", fra 1994. 

"This is it," skriver Oasis på deres sociale medier og har dermed sendt fans i ekstase verden over.

Interessen for billetterne, der sættes til salg den 31. august, er allerede enorm, og bandets hjemmeside blev hurtigt overbelastet af fans, der ville ind på siden.

Genforeningen kommer efter mange år med offentlig mudderkastning mellem de to Gallagher-brødre, hvor beskyldninger og hårde ord er fløjet gennem luften. Men nu ser det altså ud til, at tiden er inde til at lægge fortiden bag sig, og deres fans kan næsten ikke vente med at se det ikoniske band optræde igen.

Anbefalet til dig