Politiet modtog foruroligende opkald: Treårig fundet alene i vejkryds ved daggry

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den lille dreng blev fundet i trafikken tidlig fredag.

Lige nu læser andre også

De morgenfriske silkeborgensere kunne gøre sig et chokerende fund i fredagens morgentrafik.

I den midtjyske by havde en treårig dreng begivet sig rundt alene om natten, hvor han blev fundet midt vejkrydset mellem Østergade og Christian 8.s Vej.

Det skriver B.T. via. Midtjyllands Avis.

Den unge dreng var tilsyneladende gået i søvne, og havde på egen manér begivet sig ud af en nærliggende lejlighed, og ud i efterårsnatten.

Drengen havde overnattet hos sin bedstefar, der var blevet advaret mod at barnebarnet havde til vane at gå i søvne. Forældrene havde også informeret bedstefaren om at låse alle døre og vinduer, ligesom de selv gør til dagligt.

- Bedstefaren ved også, at drengen tit går i søvne, og han havde også låst lejligheden af. Men det var alligevel lykkedes drengen at komme ud, fortæller politikommissær Kenn Sølvkær Jensen fra Silkeborg lokalpoliti til TV Midtvest.

Politiet fik opkaldet om det bekymrende fund i morgentrafikken klokken 05.50. Drengen har ingen skade taget, og bedstefaren endte med at følge barnebarnet sikkert hjem igen.

Anbefalet til dig