Rema 1000 er Danmarks bedste supermarkedskæde: Her er den dårligste

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Undersøgelsen taler sit tydelige sprog.

Lige nu læser andre også

Danske supermarkedskæder har stærkt fokus på at tiltrække kunder, men ifølge Loyalty Groups seneste undersøgelse for 2023 er det ikke altid nok.

Resultaterne af denne års måling, der evaluerer Danmarks bedste og dårligste supermarkedskæder, er nådesløse og sender flere kæder i bund.

Det skriver B.T.

Loyalty Group har gennemført en dybdegående analyse, hvor kunder har vurderet supermarkeder ud fra otte forskellige parametre.

Ud fra kundens feedback er der blevet udregnet en indeksscore, der rangerer kæderne i forhold til hinanden.

Coop 365 Discount har det især hårdt i år, idet de er blevet degraderet til den sidste plads på listen blandt de 10 undersøgte supermarkedskæder.

Ifølge Lars Jepsen, researchchef hos Loyalty Group, er det især parametrene 'værdi for pengene' og 'servicekvalitet,' der trækker Coop 365 Discount ned:

"Det er især parametrene 'værdi for pengene' og 'servicekvalitet', de går tilbage på. Jeg tror, mange kunder oplevede at se en ny butiksfacade og håbede på, at Coop 365 Discount var noget andet end Fakta", siger han og fortsætter:

"Men noget tyder på, at der er mange kunder, som med tiden har oplevet, at det egentlig er de samme medarbejdere og de samme butikker med en ny trøje og en ny facade. Og det er et problem, Coop virkelig skal have fokus på."

Michael Tilsted, der blev administrerende direktør for Coop 365 Discount for omtrent en måned siden, erkender, at det ikke er nogen ønskestart, men det ikke er noget, der slår ham og resten af kæden ud af kurs.

Anbefalet til dig