Så mange penge bruger danskerne i snit på julegaver: Bruger du mere eller mindre?

Nyheder
Foto: Magasin
Foto: Magasin
Nu har det set dagens lys, hvor mange penge den gennemsnitlige dansker bruger på julegaver.

Mest læste i dag

I år vil der være mange gaver under juletræet. Dansk Erhverv forudser nemlig, at detailsalget i november og december vil være fire procent højere end sidste år og lande på godt 91 mia. kr. Renset for inflation svarer det til en stigning på to procent.

Et af danskernes favoritsteder at købe julegaver er Magasin, som i gennemsnit leverer en julegave til hvert fjerde danske husstand. I december køber danskerne mere end to millioner varer i Magasin, hvilket er dobbelt så mange som i andre måneder.

Det skriver Magasin i en pressemeddelelse.

Men hvilke gaver kommer til at ligge under juletræet i år? De foreløbige salgstal fra Magasins onlinebutik og syv stormagasiner over hele landet samt de tusindvis af ønskesedler, som er udfyldt på nettet, viser, at årets største julegavehit til kvinder er bronzer til at give ansigtet glød og cardigans.

På herresiden er det noget så velkendt som sorte strømper og sorte underbukser, der er det store hit.

En fælles favorit for mænd og kvinder er boligudstyr, hvor service, sengetøj og håndklæder hitter, ligesom kaffemaskiner og røremaskiner er populære. Magasin sælger desuden seks gange så mange bøger i julen i forhold til normalt.

Magasin.dk er de mest hyppige søgeord nattøj, badekåber og parfume.

”I snit bruger danskerne godt 3.000 kroner* på julegaver. Ud fra vores salgstal i år kan vi se, at den enkelte julegave typisk koster fra 200 til 500 kr. Der er desuden en tendens til at give mere praktiske gaver, hvilket corona, energikrisen og den aktuelle økonomiske situation har forstærket. God kvalitet og lang levetid er blevet noget, danskerne lægger vægt på," siger Magasins indkøbschef Esben Hougaard.

Disse gaver byttes 
Selvom julegaver bliver givet af et godt hjerte, er det langtfra alle gaver, som modtagerne beholder. Det er især tøj og andre varer, som fås i forskellige størrelser og farver, der bliver byttet. Ikke mindst lingeri, hvor mange har svært ved præcist at vurdere, hvilke størrelser de skal købe.

”Et godt råd er et tjekke tøjstørrelsen på dem, man skal købe gave til, inden man går ud og julehandler. Desuden anbefaler vi, at man får hjælp af en af vores gaveshoppere, som kan vejlede og hjælpe med at udvælge tøj og andet, som passer til personen både størrelses- og farvemæssigt. Det giver et bedre overblik og mindre stress, så man bedre kan nyde julemåneden,” siger Esben Hougaard.

Fakta

  • Hver dansker bruger i snit 3.000 kroner* på at købe julegaver.

  • Magasins syv stormagasiner har i julemånederne godt 2.400.000 besøgende.

  • I gennemsnit køber hver fjerde danske husstand en julegave fra Magasin.

  • Magasin har ansat mere end 500 juleassistancer til at betjene de mange kunder og pakke gaver ind.

  • Tal fra Ønskeskyen.dk viser, at ti gange så mange danskere har ønsket sig julegaver fra Magasin, sammenlignet med årets øvrige måneder.

  • Julegaver købt i Magasin kan byttes eller returneres frem til 24. januar 2024.

Anbefalet til dig