Stor forandring i 'X Factor': Det bliver ikke, som det plejer

Nyheder
Foto: TV 2
Foto: TV 2
Premieren er ikke 1. januar, som den plejer at være.

Lige nu læser andre også

'X Factor' er tilbage på TV 2, og som noget nyt kan seerne allerede se sæsonpremieren i juledagene, når første audition-afsnit af det populære underholdningsprogram får premiere fredag 27. december på TV 2 Play og TV 2.

Maria Fantino er vært, mens dommertrioen består af Nanna Øland Fabricius (Oh Land), Simon Kvamm og Thomas Blachman.

Sådan skriver TV 2 selv i en pressemeddelelse.

"I årevis har vores seere kunnet glæde sig til at tage hul på det nye år sammen med 'X Factor'. Det kan de også i år, for vi sender fortsat et afsnit af 'X Factor' 1. januar, men som noget nyt starter vi allerede den nye sæson op i juledagene, hvor mange har tid og lyst til at sætte sig foran skærmen sammen. Her er det oplagt at sætte sig med programmer, man kan se og dele på tværs af generationer og aldersgrupper, hvilket vi ved, rigtig mange seere gør med 'X Factor'," siger underholdningsredaktør på TV 2 Dorte Borregaard og fortsætter:

"Der er mange, der har det som en tradition at se 'X Factor' sammen. Hele 58 procent af seerne så sidste sæson af 'X Factor' sammen med andre. Så 'X Factor' formår altså at samle familierne hjemme i stuen foran skærmen, og vi er glade for, at programmet kan skabe det fællesskab i en tid, hvor mange sidder i hvert sit rum med hver sin skærm," siger Dorte Borregaard.

'6 Chair Challenge', 'Bootcamp' og liveshows

Traditionen med at se 'X Factor' 1. januar kan man stadig dyrke, for selvom TV 2 sender første audition-program 27. december, sendes andet program allerede onsdag 1. januar, mens tredje program - og sidste audition - bliver sendt fredag 10. januar.

Når de tre auditionprogrammer har været sendt, har dommerne også valgt, hvem der skal videre i konkurrencen - til tre '6 Chair Challenge' og senere til to 'Bootcamp'-programmer.

I slutningen af 'Bootcamp'-programmerne bliver det afsløret, hvem der er videre til liveshows.

'X Factor' går live fra fredag 21. februar klokken 20.00, og igen i år har alle danskere chancen for at sikre sig billetter til de seks liveshows, der afholdes i Priorparken i Brøndby, og til finalen, der i år bliver afholdt fredag 4. april 2025.

Anbefalet til dig