Har du planer om at knappe en god øl op senere? I så fald bør du læse med her.
To Øl A/S har nemlig udsendt en pressemeddelelse, hvor de tilbagekalder én af deres øl.
Det berørte produkt er følgende:
To Øl x Omnipollo – Brewtrance (se billede nederst i artiklen)
Bedst før-dato: 08.10.2031
Lot nr.: 24F281B
To Øl x Monopollov – Brewtrance er solgt i To Øl City Bottle Shop, BRUS, Beer Club og Webshop.
Tilbagekaldelsen sker, da produktet indeholder allergenet nødder, som ikke fremgår af dets mærkning.
Dermed kan personer med allergi over for nødder få en allergisk reaktion, hvis de drikker den tilbagekaldte øl, og det er derfor vigtigt, at disse personer holder sig væk fra produktet, fremgår det af pressemeddelelsen.
Forbrugere rådes til levere produktet tilbage i butikken, hvor det er købt, eller selv sørge for at kassere det.