TV 2-kendis indlagt på ubestemt tid: Har opdaget endnu en sygdom

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
TV 2-stjernen er blevet hasteindlagt efter sin kræftsygdom.

Lige nu læser andre også

Du skal ikke skrue tiden langt tilbage for at ankomme til dagen, hvor bejleren fra 'Landmand søger kærlighed' Winnie Topp kunne fortælle, at hendes liv var blevet vendt på hovedet.

Winnie Topp har i flere år været forbi den ene og den anden læge med smerter flere forskellige steder i kroppen, men desværre kunne man efter diverse undersøgelser bekræfte, at man havde fundet en stor ondartet tumor i hendes brystbule.

Topp har i den forbindelse startet sin kemobehandling i sidste uge, men allerede mandag måtte hun indlægges igen.

Over for Ekstra Bladet ønsker hun dog at fastslå, at det ikke var kemobehandlingens skyld, at hun måtte hasteindlægges, men derimod hendes nerve- og muskelsystem, som havde sendt hendes krop ud i alvorlige kramper.

"Det er mit nerve- og muskelsystem, der ikke fungerer sammen. Sygdommen er der for evigt, men lægerne er heldigvis blevet gode til at medicinere imod det," fortæller Winnie Topp til Ekstra Bladet, da hun tager telefonen fra Hillerød Hospital.

Og bedst som man troede, det ikke kunne blive værre, så havde lægerne en voksende mistanke om, at hun også havde immunsygdommen Myasthenia gravis, der fører til svaghed og øget træthed i musklerne.

Prøverne, de tog fra tumoren viste det, de frygtede. De havde ret.

I den forbindelse ved Winnie Topp heller ikke, hvornår lægerne vil sende hende hjem.

"Det er en fase, og der er både noget psykisk og fysisk i det. Chokfasen er ved at aftage, og nu går vi mere ind i noget realistisk. Det er sgu virkelighed, det her. Det er mig, det sker for," siger Winnie Topp til Ekstra Bladet.

Winnie Topps kræftsygdom er ifølge Kræftens Bekæmpelse så sjælden, at kun 20-25 personer i Danmark rammes af den om året.

Ikke nok med, så er den lumsk og svær at opdage.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse kan man holde øje med symptomer som 'synkebesvær, vedvarende hoste eller hæshed. Men tit er symptomerne så diskrete, at man ikke selv bemærker dem'.

Anbefalet til dig