Månedens elregning kan være en øjenåbner – ikke kun på grund af de stigende elpriser, men også på grund af den oversete post, der sniger sig ind og hæver det samlede beløb.
En væsentlig del af din elregning går nemlig direkte i statens kasse via en elafgift, der hører til blandt de højeste i EU.
Ifølge nye beregninger fra tænketanken CEPOS, baseret på tal fra Skatteministeriet, betaler en gennemsnitlig dansk husstand hele 3.800 kroner årligt alene i elafgift.
Det svarer til, at afgiften udgør op mod en tredjedel af elregningen. Det skriver B.T.
Analysechef i CEPOS, Otto Brøns-Petersen, forklarer, at elprisen før afgifter faktisk er 14 procent lavere i Danmark end EU-gennemsnittet.
Men når afgifterne lægges oveni, ændrer billedet sig markant.
“En dansk husholdning betaler 28 procent mere for strømmen end en gennemsnitlig husholdning i EU," siger Otto Brøns-Petersen.
Han tilføjer: "Der er ingen anden god begrundelse for husholdningernes høje elafgifter end at få penge i statskassen."
Afgiften blev ellers midlertidigt sænket i 2023 under energikrisen til EU’s minimumssats på 0,8 øre per kilowatt-time.
Men i dag er satsen igen tilbage på 71,6 øre per kilowatt-time for almindeligt elforbrug.
Kun Tyskland og Irland har højere elafgifter blandt EU's 27 medlemslande.
Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har reageret på tallene ved at foreslå enten nedsættelse eller afskaffelse af elafgiften, hvilket ifølge CEPOS kunne lette presset på de danske familier.
Spørgsmålet er nu, om politikerne vil tage affære – eller om danskernes elregninger fortsat skal være blandt de højeste i Europa.
