Kunstig intelligens har evner langt ud over, hvad den almindelige bruger kan forestille sig. Disse evner anvendes nu i en lang række forskellige til opgaver og forskning, der potentielt kan revolutionere verden.
Her er det tale om videnskabelige, sundhedsmæssige og rumforskningsmæssige miljøer, for blot at nævne nogle eksempler.
En artikel offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell præsenterede den største opdagelse til dato af AI anvendt i videnskaben. Gennem maskinlæring har en gruppe forskere opdaget 161.979 nye RNA-virusarter.
RNA er ribonukleinsyre, der er en særlig form for molekyle, der findes i alle levende organismer, inklusive virus, og som er ansvarlig for produktionen af proteiner i organismerne.
RNA-vira - herunder coronavirus - har genetisk materiale, der består af en enkelt RNA-streng, hvilket står i kontrast til til DNA-vira, der har dobbeltstrenget DNA. Det skriver mediet Executive Digest.
Ifølge Edward Holmes, der er virolog ved Fakultetet for Medicinske Videnskaber på Universitetet i Sydney og en af deltagerne i denne undersøgelse, er dette den største opdagelse hidtil.
"Vi skraber kun overfladen," sagde han og gjorde det klart, at der stadig er millioner af virusarter, der endnu ikke er blevet identificeret.
Forskerne anvendte et AI-program kaldet LucaProt, som identificerede hidtil ukendte RNA-vira, der har været lagret i databaser med genetisk materiale fra økosystemer over hele verden. Holmes og hans kolleger beskrev LucaProt som et redskab til at afdække den 'mørke materie' i genetisk materiale.
"Af de 160.000 nye virusarter er ingen tæt forbundet med virus hos pattedyr, og jeg tror ikke, nogen af dem ville kunne inficere mennesker," udtalte Holmes.
Selvom disse vira ofte forbindes med sygdomme, forklarer forskerne, at de også spiller en vigtig funktion i økosystemer med ekstreme forhold, som atmosfæren og varme kilder.
Sandheden er, at disse vira ikke var helt ukendte, da de fleste var allerede sekventeret, men takket være AI ved man nu, at de er RNA-vira.
