Bliver din telefon også varm? Her er Samsungs råd til, hvad du kan gøre

Af: Liva Høyberg

|

26/06/2024

Tech
Framesira / Shutterstock.com
Framesira / Shutterstock.com
Her er nogle gode råd

Mest læste i dag

Du kender sikkert til situationen, hvor din Samsung-telefon pludselig bliver ekstremt varm.

Når det først sker, kan det være svært at få den til at køle ned igen. Selvom du forsøger at lukke åbne programmer, virker det som om, at telefonen stadig arbejder i baggrunden på noget, du ikke har adgang til. Dette er et velkendt problem, der ikke kun rammer Samsung-telefoner, men mange typer smartphones.

Overophedning kan være skadeligt for enhedens levetid og ydeevne, og det kan blive en dyr affære at skulle investere i en ny. Derfor er det vigtigt at få telefonen kølet ned igen - ret hurtigt.

Af netop den grund kommer Samsung nu med en række nyttige råd til, hvordan du bedst muligt kan forebygge overophedning og passe på din telefon.

Ifølge Samsung er det vigtigt at sikre, at både din enhed og de apps, du bruger, er opdateret til den nyeste version.

Dette gør du ved at:

  1. Gå til Indstillinger > Softwareopdatering.

  2. Tryk på Download og installer.

  3. Følg instruktionerne på skærmen.

Hvis du stadig oplever, at din telefon bliver varm - måske endda uden at du aktivt bruger den - kan der være flere forskellige forklaringer.

Typisk opstår overophedning ved:

  • Den første konfiguration efter købet eller ved gendannelse af data.

  • Download af store filer.

  • Anvendelse af energikrævende apps eller langvarig brug af applikationer.

  • Intens multitasking eller mange apps, der kører i baggrunden.

  • Omfattende dataforbrug til synkronisering med skytjenester, e-mails eller andre konti.

  • Når enheden udsættes for direkte sollys.

  • Anvendelse af enhedens mobile hotspot og tethering-funktioner.

  • I områder med dårlig signalstyrke eller ingen netværksdækning.

  • Under opladning af batteriet med et defekt USB-kabel.

  • Hvis enhedens multifunktionsstik er beskadiget eller kontamineret med fremmede elementer såsom væske, støv, metalpartikler eller blyant.

  • Når du befinder dig på roaming.

Det er dog vigtigt at bemærke, at årsagerne kan variere afhængigt af hvilken model og type enhed der er tale om. Hvis du oplever, at din telefon bliver varm, er det vigtigt at køle den ned.

Dette kan gøres på flere måder:

  • Opdater regelmæssigt din enhed for at sikre den nyeste software.

  • Hvis app-konflikter forårsager overophedning, prøv at genstarte din enhed.

  • Slå Wi-Fi, GPS og Bluetooth fra, når de ikke er i brug.

  • Afslut og fjern apps, der trækker meget strøm eller som kører unødvendigt i baggrunden.

  • Ryd op i unødvendige filer og afinstaller ubrugte applikationer.

  • Juster skærmens lysstyrke ned for at spare på batteriet.

  • Undgå at bruge enheden, hvis den bliver overophedet og føles varm over længere tid.

  • Skift opdateringsfrekvensen til en standardindstilling for at reducere strømforbrug, selvom dette kan påvirke glatheden i animationer og rulning.

  • Hvis enheden bliver varm under opladning, afbryd opladningen, luk alle åbne applikationer, lad enheden køle ned og genoptag derefter opladningen.

  • Når du anvender en trådløs oplader, sørg for at der ikke er metalgenstande, magneter eller magnetstribekort mellem enheden og opladeren.

Anbefalet til dig