Blev testet i oktober: Den 1. januar 2024 træder ny lov i kraft

Trafikken
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
I oktober blev det testet.

Mest læste i dag

I trafikken er der nogle regler, danskerne er skarpere på end andre, og snart vil der være endnu en at forholde sig til.

Dog er det ikke en regel, der omhandler bødestraf, hvis de almindelige bilist ikke kan overholde den, for reglen gælder nemlig lastbiler og deres længde.

Det skriver Transportministeriet.

Snart vil der køre ekstra lange lastbiler på de danske veje. Fra 2024 vil lastbilerne få lov til at øge deres længde og vil dermed kunne fragte mere per køretøj, hvilket giver derved en CO2-besparelse. Det giver fragtvirksomhederne flere og bedre muligheder.

I oktober fremsatte transportminister Thomas Danielsen et lovforslag, der skal gøre det muligt at køre med ekstra lange lastbiler på op til 34 meter på udvalgte veje i Danmark som en forsøgsordning. Forsøget gav i første omgang mulighed for, at de lange lastbiler, dobbelttrailere, kunne køre på forsøgsvejnettet mellem Aarhus og Høje-Taastrup.

"Vi skal udnytte veje bedst muligt, og derfor åbner vi for at kunne køre ekstra lange lastbiler der, hvor vejene tillader det. Når en enkelt lastbil kan fragte mere, giver det både mindre CO2 og færre køretøjer på vejene, og er altså både en gevinst for klimaet og for trængslen", udtalte Thomas Danielsen tilbage i september måned.

I forbindelse med forsøgsordningen var det nødvendigt at lave mindre tilpasninger af statsvejnettet til de ekstra lange lastbiler. Det var Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen, der havde analyseret forsøgsvejnettet og udpeget steder, hvor der var brug for ændringer.

Der blev oprettet såkaldte omkoblingspladser til de lange lastbiler, så der er plads til at skille dem ad eller samle dem inden de kan køre videre på det øvrige vejnet.

"Vi skal ikke kun sikre, at lovgivningen er på plads til dobbelttrailerne. Vi skal også sikre de fysiske rammer, så det rent faktisk er muligt og sikkert at køre med så lange lastbiler på danske veje", lød det fra ministeren.

Fakta

Forsøgsordningen med dobbelttrailere kræver en ændring af færdselsloven, således at det bliver tilladt at tilkoble mere end to påhængskøretøjer.

Lovforslaget om dobbelttrailere ventes fremsat i Folketinget i oktober og at kunne træde i kraft den 1. januar 2024.

Forsøget med dobbelttrailere vil løbe i fem år, hvorefter det evalueres.

Anbefalet til dig