For lidt over et år siden begyndte Shannin Desroches at få voldsomme mavesmerter efter hvert måltid.
Den 26-årige aktive kvinde fra Ontario spiste sundt, så hendes praktiserende læge havde en mistanke om, at hun måske havde glutenallergi eller cøliaki og bestilte en blodprøve for at bekræfte det.
Testen viste sig at være negativ. Desroches insisterede på yderligere undersøgelser, herunder en CT-scanning. Men fordi Canadas sundhedssystem er offentligt, var ventetiden lang. Hendes CT-scanning blev planlagt til oktober 2024 - et helt år senere.
I mellemtiden forsøgte hun at lindre sine ekstreme mavesmerter ved at spise mindre portioner. Alligevel var hun ofte forstoppet, havde meget tynd afføring og følte en vedvarende smerte i venstre side af maven.
"Uanset hvad jeg spiste, havde jeg ulidelige smerter og råbte nærmest om hjælp," fortalte Desroches, der nu er 27 år, til Business Insider.
"Jeg vidste med mine symptomer, at jeg ikke ville nå frem til scanningen."
Desroches blev til sidst indlagt til en akut koloskopi i begyndelsen af 2024, men proceduren kunne ikke gennemføres - tumoren i hendes tyktarm var for stor. Specialisten kunne ikke føre kameraet igennem. Hun fik diagnosen tarmkræft i stadie 4 og fik en forventet levetid på tre år.
Fra afvisning til akut operation
I april 2024 fik Desroches gennem en bekendt adgang til en MRI-scanning. Da hun kom ud fra undersøgelsen, ventede hendes bekendte og en kirurg på hende.
"De sagde: 'Vi vil ikke skræmme dig, men vi er nødt til at indlægge dig - du har en blokering'," sagde hun.
En koloskopi næste morgen bekræftede, at det var en tumor, og hun blev straks indlagt til en seks timer lang operation. Under operationen fjernede lægerne en del af hendes tyktarm, hvor tumoren sad, hendes højre æggestok, 13 lymfeknuder og en del af leverens hinder.
Kirurgen kunne dog ikke fjerne de store tumorer på selve leveren uden at risikere leversvigt.
Da hun vågnede med sin mand ved sin side, fik hun beskeden: Hun havde kræft i stadie 4. Hvis parret ønskede børn, anbefalede lægen, at de straks begyndte at fryse hendes æg ned fra den venstre æggestok, da kræften sandsynligvis hurtigt ville sprede sig.
"Jeg husker, at jeg nærmest dissocierede," sagde Desroches. Da lægerne forlod rummet, brød hun og hendes mand sammen i gråd.
Søgning efter behandlingsmuligheder
Desroches valgte at kombinere immunterapi, der er en specialiseret behandling, der lærer immunforsvaret at angribe kræftceller, med to kemoterapimediciner. Men kemoterapien blev kompliceret. Efter sin 13. behandling med midlet oxaliplatin fik Desroches anafylaktisk chok og måtte stoppe med præparatet.
"Det var nok den mest skræmmende følelse, jeg nogensinde har haft - at vide, at min krop bogstaveligt talt er ved at lukke ned," sagde hun.
Indtil videre gør resultaterne hende nervøs. Hendes CT-scanning i januar var den første, hvor hendes tumorer ikke blev mindre. Hun ved ikke, hvad hun skal forvente ved sin næste scanning i april.
I mellemtiden leder hun efter andre muligheder. Den operation, hun har brug for - en såkaldt hepatic artery infusion pump, der leverer kemoterapi direkte til leveren - er kun tilgængelig som en klinisk forsøgsbehandling i Canada, som hun ikke kvalificerer sig til, da hendes kræft har spredt sig.
Proceduren er mere almindelig i USA, men hendes onkolog forklarede, at behandlingen kan koste op mod 500.000 dollars (ca. 3,4 millioner kroner), inklusive hospitalsophold, tests og eventuelle komplikationer - et beløb, der ikke er økonomisk realistisk for hende.
Desroches undersøger nu muligheder i Europa og har oprettet en GoFundMe-indsamling for at finansiere sine behandlinger.
"Det er meget overvældende, men når du kæmper for dit liv, betyder det ikke noget. Man gør bare det, der skal til," sagde hun.
Fokus på fremtiden
Siden hun startede sin behandling i 2024, har Desroches og hendes familie forsøgt at bevare optimismen. I oktober blev hun gift med sin mand, Cody Desroches, ved et strandbryllup i Jamaica.
"Jeg ville gøre alt for at kunne gå tilbage til den dag," sagde hun.
De planlægger også at få børn. En uge efter operationen mødtes Desroches med en fertilitetslæge for straks at begynde processen med at fryse sine æg ned.
"Det var de værste smerter, jeg nogensinde har haft," sagde hun.
Hormonindsprøjtningerne gjorde hende så kvalm, at hun kastede op til en grad, at hun følte, at hendes kirurgiske hæfteklammer ville sprænges. Efter sine operationer vil hun aldrig kunne bære sit eget barn, men hun håber, at hun og hendes mand en dag kan bruge en rugemor.
Hun siger også, at det er svært at forestille sig sin fremtid:
"Det er bare naturligt, når du er i den her alder - du tænker altid på, hvad det næste er. Uanset om det er at planlægge en rejse, renovere huset eller få børn," sagde hun.
Samtidig ved hun aldrig, om hun kan deltage i en familiebegivenhed, eller om hun vil føle sig for syg til at tage af sted. Hun værdsætter hvert øjeblik med sine kære - en kontrast til hendes tidligere travle liv som sygeplejerske før kræftbehandlingen.
"Jeg prøver at lade være med at fokusere på den der prognose, for det er bare en statistik. Det er ikke mig," sagde hun.
